Franck Ribéry og Arjen Robben er for første gang i ni måneder klar for Bayern, der lørdag møder Hoffenheim.

De sejrs-vante Bayern München-fans har haft en hård sæson indtil videre i Bundesligaen, men nu er der lidt at lune sig på. Drømmeduoen med Arjen Robben og Franck Ribéry har ikke været på banen sammen i ni måneder, men det tyder alt på, at de kommer lørdag mod Hoffenheim. Kampen begynder kl. 15.30.

De to stjerner har begge været ramt af langvarige skader, men træner Louis van Gaal føler sig overbevist om, at de kommer på banen sammen lørdag. 

- De ar trænet hele ugen. Jeg tror ikke, at der er nogen former for problemer, siger træneren til Bild. 

SE KAMPEN PÅ EUROSPORT HER