Det er fire år siden, at fans af et af de mest kendte og omtalte lingerimæker, Victoria's Secret, skuffet måtte se til, at det ikoniske modeshow blev aflyst.

Men nu gør det comeback – i en nyere version.

Det afslørede virksomhedens finansielle direktør, Timothy Johnson, fredag under en pressekonference, hvor undertøjsgiganten fremlagde deres økonomiske resultater for 2022, skriver People.

»Vi kommer til at forsætte med at investere kraftigt i marketing og for at kunne afholde den nye version af vores modeshow, der udkommer senere i år,« lød det fra Timothy Johnson.

Undertøjsgiganten valgte for fire år siden af aflyse modeshowet efter massive problemer – både på og udenfor catwalk'en.

I 2018 opsagde den tidligere marketingschef, Ed Razek, sin stilling, efter han havde udtalt, at han ikke ville have hverken transkønnede eller plus size-modeller med i showet.

To år senere røg Victoria's Secret og den tidligere marketingschef, Razek, atter i modvind, da en rapport offentliggjort af The New York Times anklagede Ed Razek for seksuel chikane, mobning og at skabe en kvindehadskkultur – Ed Razek har afvist beskyldningerne i mod ham.

Til People fortæller en talsmand for Victoria's Secret, at virksomhedens mission fortsat vil være at hylde kvinder.

»Det vil føre os ind i nye muligheder, såsom at generobre en af vores bedste marketings- og underholdningsejendomme til dato og vende den på hovedet for at afspejle, hvem vi er i dag.«

Hvad det nye Victoria's Secret modeshow vil indeholde vides endnu ikke, men reaktioner har indtil videre været blandet.

Mens flere forsigtigt glæder sig over nyheden, stiller den amerikanske sangerinde Lizzo spørgsmål til brandet.

'Dette er en sejr for inklusion for inklusions skyld. Men hvis mærker kun starter på dette, fordi de har modtaget tilbageslag, hvad sker der så, når 'trends' skifter igen?' skriver hun.