Anden sæson af Netflix-serien Narcos, der netop er blevet frigivet, sætter fokus på de sidste år for narkokongen Pablo Escobar, der stadig kaster lange skygger i nutidens Colombia. Berlingske var med til optagelserne i Bogota.
Bogota: »Plata – donde esta la plata…«
Den hæse røst lyder gennem den tætte tåge ud af vinduet på et forhutlet husmandssted et par timer uden for Colombias hovedstad, Bogota. Et par underkuede hunde lusker rundt i det grønne, bakkede landskab, hvor en broget forsamling af et halvt hundrede personers stort produktionshold, pr-ansatte og en flok journalister fra det meste af verden bryder den landlige stemning.
Indenfor i huset er man i gang med at optage en scene fra den nye sæson 2 i Netflix-serien »Narcos. »Plata« betyder sølv eller penge og er i serien slang for narko-pengene. Scenen står mellem en af narkobossen Pablo Escobars sicarioer – pistolmænd – og en tidligere kæreste, en prostitueret. Den ender med, at han tager pengene, skyder hende og lader hendes barn sidde alene tilbage.
Narko, penge, brutalitet og uskyldige ofre. Så har man indrammet en god del af historien bag serien »Narcos«, der følger Pablo Escobars storhed og fald gennem godt 15 år som hovedmanden bag Medellin-kartellet i sidste århundredes Colombia.
Da Pablo Escobar en decemberdag i 1993 endte sit liv i en kugleregn på et hustag i Medellin, sluttede et af de blodigste og mest forunderlige kapitler i Colombias historie.
Et kapitel, der i dag over 20 år efter stadig er den fortælling, der mere end nogen anden er med til at definere landet. Narkokarteller, kokainproduktion og medfølgende vold og usikkerhed er et stærkt billede at komme af med, når det først er slået fast.
»Overalt hvor jeg kommer i verden, ser folk Colombia som landet med kokain. Det er colombianerne selvfølgelig trætte af, og vi får da også kritik af, at vi er med til at opretholde klicheen om landet.«
Ordene kommer fra Andi Baiz, der er en af hovedinstruktørerne på »Narcos«. Han er selv en af de forholdsvist få colombianere bag produktionen, der foreløbig har kørt i en enkelt succesrig sæson, og ved godt, at ikke alle er lige glade for at få tiden genoplivet. Billedet af Colombia som et lovløst og usikkert land, skaber stadig nervøsitet hos tilrejsende - selv om landet med tiden er blevet normaliseret.
»Narcos har været et hit i hele verden – undtagen i Colombia. Men jeg mener, at serien ikke bare er en »stereotypisering« af landet. Den giver også et mere nuanceret billede af tiden – at det ikke bare handlede om et land, der flød med narko, vilde fester og hvor alt var lovligt. Men at colombianerne også led, og uskyldige blev dræbt,« forsvarer Andi Baiz sig.
Alene det at serien kan laves i Colombia, viser hvor meget landet har flyttet sig siden Escobar-tiden. Det havde ikke været muligt for 20 år siden, fremhæver Andi Baiz.
Han bakkes op af den brasilianske skuespiller, Wagner Moura, der spiller hovedrollen som Pablo Escobar.
»Colombia er i dag et land med mange visioner og en voksende økonomi. Der er sket meget i landet, så jeg forstår da godt, at de bliver trætte af hele tiden at få stukket kokain-fortiden i hovedet. Men samtidig kan sådan en serie - når den er ansvarligt lavet , som jeg synes »Narcos« er - virke som et spejl for et samfund og hjælpe det til at komme videre. Og sådan synes jeg, colombianerne har modtaget den,« erklærer Wagner Moura.
Uden for hotellet hvor han sidder, er byggekranerne i gang, og der skyder hele tiden nye og dyre boligkvarterer op i Bogota. Af byens ca. syv millioner indbyggere bor mange dog i slum, og der er også kvarterer i byen, hvor narkoforbruget stadig sætter sit præg.
I byens topmuseum - Guldmuseet - kan man se, hvordan de indianske ypperstepræster for tusind år siden tyggede koka-blade, når de skulle være visionære. Og selv om den amerikanske narkokrig er rykket til Mexico – og den utæmmede vold med den – vidner anholdelsen af flere italienske mafiabosser gennem den sidste halve snes år om, at kokaineksporten stadig lever. Nu går den bare mest til Europa.
Som Wagner Moura siger - alt i Latinamerika er komplekst.
»Der er ikke noget, der er enkelt hernede. Men det afspejles også i »Narcos«, som er meget virkelighedsnær,« mener hovedrolleindehaveren.
Første sæson af »Narcos« fik premiere på Netflix sidste efterår, og serien har haft betydelig succes verden over. Netflix offentliggør ikke seertal, men 2,5 millioner fans globalt på Facebook giver et fingerpeg om populariteten. Til sammenligning har House of Cards 2,7 millioner fans.
Med til at understrege autenciteten er, at colombianerne faktisk taler spansk i serien - mens de amerikanske DEA-agenter, der er sendt til landet i forbindelse med kampen mod narko, taler amerikansk. Det betyder, at seere i USA må se serien med undertekster, hvilket er en nyskabelse for mainstream-serier .
I første sæson fulgte serien Pablo Escobars udvikling fra lokal gangsterchef og smugler sidst i 70’erne til hans flugt fra sit hjemmelavede fængsel, »La Catedral« i juli 1992. En periode, hvor Escobar i spidsen for Medellin-kartellet - navngivet efter hans colombianske hjemby - producerede og solgte kokain til USA for astronomiske beløb. Kartellet tjente dagligt ligeså meget som de allerstørste amerikanske virksomheder, og så meget at man var nød til grave pengene ned rundt omkring på marker, fordi gangsterne simpelt hen ikke vidste, hvad de ellers skulle gøre af dem.
Samtidig holdt narkogangsterne de colombianske myndigheder i et jerngreb gennem en kombination af korruption og grænseløs voldsudøvelse. »Plata o plomo« lød standard tilbuddet - »Sølv eller bly«. Med andre ord: tag imod bestikkelse eller forvent død over dig selv og dine nærmeste.
Hjulpet af udstationerede amerikanske DEA-agenter, og bakket op af Pablo Escobars narko-konkurrenter lykkedes det i starten af 90’erne at bringe narkokongen til fald. Og den tætte sammenhæng med virkeligheden er dermed lidt af en udfordring for sæson 2 af serien. Her er der kun knap halvandet år tilbage af Escobars liv at gøre godt med.
Instruktør Andi Baiz lægger heller ikke skjul på, at det har været en udfordring og krævet ganske stor kreativitet, at skabe en dynamisk anden sæson ud af den korte realtid. Han mener dog - ikke overraskende - at den er blevet mindst lige så god som første sæson.
»Hvor sæson 1 var Pablo Escobars opstigen, så er sæson 2 hans fald. Han bliver mere og mere ensom, hans venner og forbindelser bliver fanget, og især det at han bliver afskåret fra sin familie, er med til at nedbryde ham,« fortæller Andi Baiz.
Samtidig er der mere plads til de enkelte konflikter. Som det lyder fra Pedro Pascal, der spiller en af DEA-agenterne, så er der en betydelig frihed i den nye sæson.
»Det er ikke længere så meget en historietime, som første sæson var. Nu kan vi gå lidt længere i psykologien og lidt mere ind i hovederne på folkene - forhåbentlig,« siger Pedro Pascal.
Netop psykologien hos hovedkarakteren Pablo Escobar – og hvordan man giver en massemorder som Escobar et menneskeligt ansigt – er et af de tilbagevendende spørgsmål til Wagner Moura.
Han startede med at sætte sig ind i gangsterens liv ved at besøge virkelighedens locations og læse alt tilgængeligt om Pablo Escobar - og der er meget. Escobar er stadig en legende i Colombia, og stort set enhver, der har været i kontakt med ham - og overlevet - har fundet stof til en bog om ham.
Så Moura læste det hele og glemte det så igen, fortæller han.
»Han var jo en kompleks mand. Han var en af de værste mordere i det 20. århundrede, men samtidig også en familiemand, og ven med de samme mennesker til sin død. Og i modsætning til for eksempel nutidens »El Chapo« (mexicansk narkogangster, red), ville han ikke holde sig i skyggerne, men stillede op til kongressen og troede han skulle være præsident - havde en ide om, at han også skulle gøre en forskel her. Det gør ham speciel og karismatisk, og det er jo altid en udfordring for en skuespiller,« siger Wagner Moura.
Han afviser, at billedet af Escobar er for sympatisk, men synes at interessen for skikkelsen er ganske naturlig.
»Folk er altid fascinerede af mennesker, der lever uden for loven. Om det er Al Capone eller Escobar - sådan er det. I Colombia kan du godt finde folk, der erklærer deres kærlighed til Escobar, men det er kun i Medellin-området, hvor han faktisk brugte mange penge på de fattigste kvarterer. Steder der aldrig fik opmærksomheder fra diverse regeringer.
Der er meget bullshit i den del af popkulturen, som dyrker ham, men de fattige, dem forstår jeg godt. Men 99 procent af colombianerne ved godt, hvem Pablo Escobar var. Og at han ikke gjorde noget godt for landet - tværtimod,« siger Wagner Moura.
En stor del af grundkonflikten i »Narcos« kommer fra den erklærede »War on Drugs«, som præsident Nixon erklærede i starten af 70’erne, og som har været grundlaget for amerikansk og vestlig narkopolitik lige siden. I krigen mod narko slår man hårdt ned på producenter, smuglere og forhandlere - og det har været en forfejlet politik, mener Wagner Moura.
»Jeg har helt personligt altid synes, at narko skulle være legaliseret, og serien har overbevist mig om, at »War on Drugs« er et flop. Det er i høj grad et amerikansk og vestligt problem, men krigen føres i Colombia og Mexico, der hvor stofferne produceres. Og i narkokrigene dør der mange flere end der dør af narkobetingede sygdomme og overdosis. Det hænger bare ikke sammen,« mener Wagner Moura, der gerne vil sende et budskab til den amerikanske kongres.
»Amerikanerne burde droppe alt deres moralske shit og skifte politik, for det er her i produktionslandende, de unge mennesker dør. Og Narcos er også en historie om den sammenhæng og med til at vise, hvor absurd politikken er,« lyder det fra den brasilianske skuespiller, der bakkes op af instruktør Andi Baiz.
»Krigen mod narko har været en 100 procents fejltagelse, som overhovedet ikke har nedbragt forbruget, men skabt død og ulykke i produktionslandene. Det er et sundhedsproblem, og man burde sætte ind med udvikling og sundhedstiltag i stedet for mere politi,« siger den colombianske instruktør.
Begge understreger, at det er deres personlige holdning og ikke Netflix’ i forhold til »Narcos«, men Andi Baiz mener dog også, at serien er med til at nuancere synet på forholdet mellem USA og Colombia i kartel-tiden. Selve fortællingen lægges via voice over i munden på DEA-agenten Steve Murphy, der også i virkelighedens verden var DEA-agenten, der var med til at bringe Pablo Escobar til fald, men det er colombianerne selv, der rykker ud.
»I stedet for kun at lægge skylden for narkoproblemet hos colombianerne, så trækker den USA ind og gør landet til en del af problemet. Det er vigtigt, at komme ud over den ensidige fremstilling af USA som »the good guys«. Folk køber ikke længere Chuck Norris-måden at rydde op i Sydamerika på,« kontaterer Andi Baiz.
Boyd Holbrook, der spiller DEA-agenten Steve Murphy i Narcos, oplever langt fra sin egen figur som en god fyr. Tværtimod som en mand, der bliver stadigt længere drevet ud i sin besættelse af Escobar - også et stykke over normal skelnen mellem rigtigt og forkert. Som hos alle andre foran og bag kameraet i serien bruger han ordet »komplekst« om Colombia og krigen mod narko.
»Det er jo en pointe i serien, at der ikke ville være nogen Escobar uden det amerikanske narkoforbrug. Så jeg ved ikke rigtig med »War on drugs« - måske var det en god ide i starten, men man skal vide, hvornår man skal smide sine kort,« konstaterer Boyd Holbrook drævende.
Rejsen til Bogota var betalt af Netflix.
