Det begyndte med store ambitioner om at lave flot og skelsættende historieformidling, men allerede tidligt i forløbet var der rod og kaos på produktionen bag »Historien om Danmark«. Flere kilder fortæller om et »mareridsagtigt« forløb, der måske var med til at skubbe den storstilede serie af sporet. »Jeg tror bestemt ikke, at redaktionen er venstreorienteret. Jeg tror, at den er desorienteret,« siger en ekspert.
»Fagligt problematisk«, »dybt uansvarlig« og »tæt på historieforvanskning«.
Der blev ikke lagt fingre imellem, da de historiske eksperter vurderede det seneste afsnit af DR's store public service-flagskib.
»Historien om Danmark«, der skulle forene danskerne om deres fælles historie, endte også med at samle historikere fra både det ene og andet ståsted i en enslydende kritik af seriens politiske slagside.
Men det var næppe ideologiske betragtninger, der fik søndags-serien til at skifte spor. Berlingske har været i kontakt med en række kilder, der var med til at udvikle og producere »Historien om Danmark«, og de fortæller samstemmende om et kaotisk og rodet forløb.
Få ønsker at udtale sig til citat, men alle understreger, at »Historien om Danmark« blev til under hektiske forhold. Flere kalder forløbet for »mareridtsagtigt« og »uudholdeligt«.
Ideen om en samlet Danmarkskrønike på 12 afsnit blev offentliggjort for tre år siden. Budgettet var et to-cifret millionbeløb, og ambitionerne skyhøje.
»Det skal være en flot TV-fortælling, som har så høj kvalitet, at den kan bruges som undervisningsmateriale,« lød udmeldingen fra den daværende redaktionschef på DR Historie, Thomas Houkjær, der ganske tidligt forestillede sig en serie med en gennemgående fortæller, der rykkede frem og tilbage mellem fortid og nutid.
Samtidig besluttede man at involvere professionelle eksperter, og allerede i 2015 blev der nedsat en lille gruppe af konsulenter eller »samtalepartnere«, der blev taget med på råd. I gruppen sad blandt andet Jes Fabricius Møller.
»Det var jo en kæmpe satsning. Så stor, at man lavede en selvstændig redaktion og fra begyndelsen drømte om at placere serien i bedste sendetid søndag aften,« husker Jes Fabricius Møller, der var i hyppig kontakt med Thomas Houkjær. Af samme grund var han også meget overrasket, da Houkjær stoppede som redaktionschef i 2016.
»Jeg ved ikke, hvad der skete, men herefter fik jeg det indtryk, at der var personaleudskiftninger på kritiske tidspunkter. At ledelsen var meget inde over, og at det betød, at mange redaktionelle beslutninger blev taget meget sent,« siger Jes Fabricius Møller.
Samme opfattelse har arkæolog Jeanette Varberg, der især var involveret i de første afsnit af »Historien om Danmark«.
»Det er tydeligt, at man allerede tidligt i forløbet var meget pressede, og at tingene skulle gå stærkt. Samtidig skulle der hele tiden nye folk ind over, så man tog sig selv i – stille og roligt – at gentage og forklare nogle pointer, men ellers troede stod knivskarpt,« husker Varberg.
Og problemerne fortsatte. Et halvt år senere, i begyndelsen af 2017, forlod Morten Thomsen Højsgaard, chef for Tro og Historie-redaktionen, også DR.
Ledelsens officielle forklaring har hele tiden været, at de to hovedmænd forlod DR på grund af »budgetoverskridelser«. Det er tilsyneladende også grunden til, anden del af »Historien om Danmark« blev beskåret – og forsinket. To afsnit bliver helt droppet, og premieren udskudt med en måned. Dermed måtte serien også flytte sendetidspunkt – fra søndag aften til lørdag aften.
Endelig blev afdelingen bag produktionen sat under »økonomisk administration« af kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen, der dermed skulle godkende alle udgifter.
Flere kilder mener, at det var den kaotiske proces, der betød, at »Historien om Danmark« endte som den gjorde. Mens der kun var enkelte kritikpunkter af første sæson, blev anden sæson - og især det sidste afsnit - udsat for grov kritik for et fordrejet og enøjet sigte.
Der er dog ingen, der tror, at DR havde i sinde at skrive en venstreorienteret danmarkshistorie.
»Jeg tror bestemt ikke, at redaktionen er venstreorienteret. Jeg tror, at den er desorienteret,« siger Jes Fabricius Møller, der understreger, at seriens »prioriteringer afspejler en manglende bevidsthed om deres ideologiske betydning. Og når man ikke er bevidst, så ender man med at fremstå ideologisk«.
Heller ikke Jeanette Varberg tror, at man bevidst har arbejdet med en venstreorienteret historieskrivning. Problemet skyldes rettere, at man har forsøgt at imødegå den kritik, som serien fik i begyndelsen.
»Vi fik jo meget høvl for, at der ikke var kvinder nok i de første afsnit, og så var man så glad for at finde en stærk, kvindelig karakter, at man forelskede sig i Inger Merete Nordentoft« (socialdemokraten, som i udsendelsen beskrives som medlem af modstandsbevægelsen, og som meldte sig ind i Kommunistpartiet efter krigen, red). På den både startede man med at få slag for at udelade kvinderne og endte med at få slag for at den kvinde, man valgte, var kommunist.«
Lektor i historie, Michael Böss, er endnu hårdere i sin kritik. Inden han fremsætter den, understreger Böss, at han ikke ser sig som en borgelig historiker.
»Jeg er bare historiker, der gerne vil dele sol og vind lige. Og i denne sammenhæng er jeg lige ved at mene, at det er historieforvanskning, når man totalt overser Venstres betydning for landmændenes kamp og Konservatives betydning for modstandskampen,« siger Michael Böss.
Berlingske har været i kontakt med både Thomas Houkjær og Morten Thomsen Højsgaard, men ingen af dem ønskede at udtale sig.