Det danske firma Nørlum har en reel chance for at komme på scenen i Dolby Theatre og repræsentere de rød-hvide farver, når Hollywood fejrer sig selv ved søndagens Oscar-uddeling.

Nørlum har nemlig spillet en væsentlig rolle i tilblivelsen af 'Sangen fra havet', der er nomineret i kategorien bedste animationsfilm. BT har mødt firmaets producent og partner, Claus Toksvig, i LA, og her fortalte han historien,  som 'Sangen fra havet' bygger på og forklarede lidt mere om, hvad Nørlum helt præcist har lavet i filmen.