Han spiller skurk i ‘Tinkas juleeventyr’ på Tv2, men filminstruktør Christian Tafdrup er også udnævnt til skurk i virkeligheden, fordi han vover at kritisere kvinder i en tid, hvor mænd er under beskydning.

»Kvinder kan gøre mænd til de rene monstre og dæmoner,« siger den 39-årige filminstruktør, i forbindelse med hans kommende film, inspireret af oplevelser og dagbogsnoter om de forhold han har haft til kvinder.

I komedie-dramaet 'En frygtelig kvinde' møder manden Rasmus, kvinden Marie, som han falder pladask for. Alt fungerer i starten. De bliver forelskede, har mange ting tilfælles, og deres sexliv kører derudaf.

Der går ikke lang tid før hun rykker ind hos ham. Men efter kort tid begynder hun at møblere om på hans liv.

Fra cd'erne i reolen, til plakaterne på væggen, over hvornår han skal se sine venner, og til den måde de dyrker sex på.

Til sidst er hans guitar og gåpåmod pakket ned i kælderen, hans frie liv skiftet ud med en kalender, og hans U2-plakat og hans selvtillid erstattet af et abstrakt maleri.
Han ender som en kastreret tjener i forklæde, der skærer frugt til venindefrokosten, så han til sidst må gå ud på bagtrappen, og skrige sin frustration ud.

Midt i en MeToo-tid, hvor tusinder af kvinder fortæller om mænds overgreb og magtmisbrug på arbejdspladsen, har Christian Tafdrup tilladt sig at lave en film om kvinden som undertrykker. Og det er noget nær den dårligst tænkelige timing.

Filmen, der har premiere 1. Juledag, bliver allerede nu kritiseret og nedgjort på de sociale medier. Mest af kvindelige debattører, men også af mandlige.
På baggrund af foromtalen og en trailer på halvandet minut.

Og i udlandet har Nordisk Film måttet sande, at det ikke er uproblematisk at stille spørgmålstegn ved kvinders rolle i parforhold.
Både titlen og emnet forhindrer filmen i at komme ind på markedet i både Tyskland og USA.

»'Hvilken skrækkelig titel’, skrev de fra Berlin Film Festival,« fortæller Christian Tafdrup til BT.
Den vigtige tyske festival er normalt vejen ind i Tyskland og videre til det europæiske marked, men festivalens bagmænd, har hverken tænkt sig, at sætte den på programmet eller i konkurrence om en Sølvbjørn.

»De skriver, at de elsker filmen, men at kvinderne i bedømmelsesudvalget, vil hade den efter fem minutter, og blankt afvise den. De siger, at den vil støde publikum, og at de vil opfatte os som en flok mandschauvinistiske svin,« fortæller Christian Tafdrup, der også får afvist filmen på det amerikanske marked:

»Den kan heller ikke afsættes i USA, fordi distributørernes koner vil blive sure på dem, hvis de køber den. Salgsagenterne siger, at folk derovre er skræmt ved tanken om Harvey Weinstein-sagen og MeToo-debatten. Det er selvfølgelig ærgerligt, men samtidig meget interessant, at de reagerer så voldsomt,« siger filmens bagmand, der ikke kan lade være med at smile af den foreløbige melding om, at filmen kun kan sælges til Kina, Taiwan og Tjekkiet.

»Min mening med den her film er, at den skal være befriende. Og at både mænd og kvinder skal se den sammen og grine af sig selv og hinanden. Men det kræver altså, at man åbner sine øjne. Selvfølgelig kan både mænd og kvinder være latterlige og forfærdelige, men nu handler det for en gangs skyld om, at kvinder kan være rædselsfulde. Og dér har jeg åbenbart ramt noget, der er virkelig tabubelagt,« siger Tafdrup.

»Jeg synes der er en ubalance i forholdet mellem mænd og kvinder, ligesom der er i debatten, hvor kvinder kan tillade sig meget mere. Både i køkkenet, i soveværelset og når de udtaler sig,« siger Christian Tafdrup, der har talt med hundreder af mænd, der kan genkende sig selv i hans film.

»Den rammer bredt i den forstand, at det er nogle alméne oplevelser, som mange mænd har haft på den ene eller den anden måde i forholdet med kvinder.
Så selvom den er inspireret af mine noter og oplevelser i tidligere forhold, så er det ikke en navlepillende case-story om Christian, der engang mødte en sindssyg kvinde. Det er nogle generelle strukturer mellem mænd og kvinder som filmen udforsker. Og jeg er virkeligt glad for, at mange kan spejle sig i den, og genkende sig selv,« siger Tafdrup om filmen, hvor flere af scenerne nærmest er gengivelser af hans egen virkelighed én til én, bare i dramatisk forstørrelse:

»Jeg havde et forhold til en kvinde, der på et tidspunkt spurgte, om jeg var bange for hende. Og hun blev ved med at påstå, at det var sådan. Det endte med, at når jeg ringede på hendes dør, så sad mine skuldre helt oppe på kinderne, og jeg rystede af skræk, fordi jeg frygtede, at hun ville spørge mig igen.
Prøv at forestil dig, hvis det var mig, der havde påstået, at hun var bange for mig? Så var jeg blevet stemplet som det største svin. Det havde været opfattet som totalt nedsættende og patroniserende. Det er bare ét eksempel på, at der gælder helt andre regler for kvinder end for mænd, og at kvinder har carte blanche til at tale sådan,« siger instruktøren.

»Den måde manden bliver undertrykt på, og den måde kvinden kastrerer sin mand på, er meget mere manipulerende, subtil, usynlig og intelligent end mænds undertrykkelse af kvinder. Det er mere målbart, at sige, han klaskede mig i røven, han talte ned til mig, eller han slog mig. Hvor det er meget sværere at sætte fingeren på kvindens undertrykkelse af mænd.«
»For eksempel er det sådan, at hvis kvinden ikke får sin vilje, og det ikke foregår på hendes præmisser, så bliver hun i ni ud af ti tilfælde pissesur eller så tøsefornærmet, at man skal bruge dage på at gå og lirke hende op. Og så ender det tit med, at manden siger undskyld, og så er alt godt igen. Det har jeg tit oplevet.«

»Det handler også om, at mænd har svært ved at tackle kvinder, og sige fra. De mister tit deres selvstændighed, deres gode humør og deres frihed, og kommer meget langt fra den person, de godt kan lide at være,« siger Christian Tafdrup, der siger, at kvinders reaktion typisk har været, at 'manden selv er ude om det':

»De er tilbøjelige til at sige, at det er manden selv, der er skyld i, at han bliver trynet. Fordi han er for vag, og ikke har nosser til at sige fra. Men det er det samme som at sige, at kvinder selv er ude om at deres mand slår dem, fordi de ikke siger fra. Eller at kvinder selv er ude om at blive voldtaget, fordi de går for udfordrende klædt. Man kan ikke undskylde kvinders psykiske terror, og manden i filmen er en helt almindelig mand, der reagerer ret sundt på de konflikter. Så kan de kalde ham nosseløs, men han er altså oppe imod en overmagt.«

»Jeg er 39 og vil gerne have et forhold, der er ligeværdigt. Det er det, jeg kæmper for. Og det er det, jeg synes, er interessant at fortælle en historie om,« der på fjerde år bor sammen med Natalie Toro Stokholm, som han har datteren Cleo på to år med.

 

FAKTA OM CHRISTIAN TAFDRUP

Født 8. april 1978

Bor i København sammen med Natalie Toro Stokholm og parrets datter, Cleo på to år.

Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole 2003.

Har arbejdet som manus-forfatter og instruktør sideløbende med skuespil-faget.

Har instrueret en række kortfilm, samt spillefilmen 'Forældre' i 2016.

Modtog en Robert i 2008 for kortfilmen 'En forelskelse'. Samt en Robert i 2017 som årets instruktør for spillefilmen 'Forældre' samt en Bodil for bedste manus.

Tafdrup spiller for tiden Prins Fileas i 'Tinkas Juleeventyr' på TV2.

Manuskriptet til 'En frygtelig kvinde'har han skrevet sammen med hans bror, Mads.

Filmen har premiere d. 25. december i biografer over det meste af landet.