Lyt til artiklen

En bar, luksuriøse flyderstole og god plads.

Det er nogle af de ting, biografgængere i Odense som nogle af de første i landet tilbydes, når den store biografkæde Cinemaxx skifter navn og tilføjer til luksuriøsiteten. Det skriver mediet Otown.

Fremover skal den hedde Vue, ligesom man kender det fra flere af kædens andre biografer i udlandet.

Derudover vil man altså øge komforten for de folk, der kommer og ser film. I Odense er man allerede i gang med arbejdet.

Her inddrager man eksempelvis den gamle foyer til en ny sal, og så skal der bygges ny indgang fra biografen, som skal gå ind i Rosengårdscentret. Et stort odenseansk indkøbscenter.

»Vi glæder os til at byde vores gæster velkommen i de nye eksklusive sale og tilbyde dem en endnu bedre service end hidtil. Det danske biografmarked har flyttet sig de sidste ti år, og danskerne forventer en ekstraordinært komfortabel og fordybende filmoplevelse med gode sæder og sublim lyd og billede,« siger Helle Thomassen, der er direktør for CinemaxX.

Man kan ligeledes se, at biografens hjemmeside hedder biografenvue.dk, når man klikker sig ind på den odenseanske afdeling.

Biograferne, som de har i København og Aarhus vil dog også først åbne under det nye navn senere på året.