Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Ryanair må finde sig i at blive gjort til grin på de sociale medier og i annoncer, efter der er gået koks i piloternes vagtplaner.

Normalt er Ryanair den kække dreng i lufthavnsklassen, som sender verbale stikpiller af sted i annoncer og på sociale medier til sine konkurrenter. Men nu er det irske lavprisselskab havnet i en pinlig knibe, efter der er gået rod i piloternes vagtplaner, så selskabet må aflyse den ene afgang efter den anden.

Det har fået det Lufthansa-ejede Eurowings til at indrykke en annonce på Twitter med ordene: 'O'Deary' med henvisning til Ryanairs direktør Michael O'Leary, som er kendt for at være en rapkæftet herre i branchen.

I en tidligere kampagne er British Airways blevet kaldt 'Expensive Bastards' (dyre svin, red.), og da Ryanair trådte ind på det tyske marked blev en Boeing-maskine malet over med teksten 'Bye Bye Lufthansa'.

Situationen er alt andet end god for Ryanair, der flyver under sloganet 'Always getting better'. Selskabet er tvunget til at aflyse omkring 2.100 afgange de næste seks uger, fordi for mange piloterne har lagt ferie ind i september, oktober og november, således at der simpelthen ikke er mandskab nok til at flyve henover efteråret. Allerede nu er antallet af afgange til tiden faldet til under 80 procent.

Tidligere har Ryanair skudt skylden på de irske ferieregler, som kræver at piloternes ferie afholdes inden januar, og selskabet har ifølge den britiske avis The Guardian forsøgt at lokke med en bonus på op til 12.000 pund, svarende til 100.000 danske kroner, for at få piloterne til at afvikle ferie på et senere tidspunkt.

De mange aflysninger rammer op mod 400.000 passagerer med cirka 10.000 danskere iblandt. En liste over Ryanairs danske aflysninger findes her.

Andre læser også