Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
21,6 milliarder kroner.
Det er det samlede beløb af det statslige kriselån, som virksomheder i Danmark har benyttet under corona.
Men 1. april var sidste frist for de 45.085 virksomheder, som har lånt penge under corona, til at betale gælden tilbage - og her skiller to brancher sig ud. Det skriver Finans.
Der er nemlig 5.155 virksomheder, som hverken har betalt eller indgået en afbetalingsordning.
De 5.155 virksomheder har fået lån for i alt 1,3 milliarder kroner, som efterfølgende er blevet sendt til tvangsinddrivelse i Gældsstyrelsen.
Og her er der særligt to brancher, der skiller sig ud.
Brancherne 'handel' og 'bygge og anlæg' tæller 2.006 af de 5.155 virksomheder, som er havnet på Gældsstyrelsens skrivebord - svarende til 39 procent af samtlige virksomheder.
Hvis man udelukkende kigger på skyldige coronalån i forhold til antal ydede coronalån per branche, topper 'bygge og anlæg' listen, da knap 19 procent af alle branchens coronalån er sendt til tvangsinddrivelse.
Gældstyrelsen har flere værktøjer i skuffen, når gælden skal inddrives.
Men ultimativt kan Gældstyrelsen skride til en konkursbegæring som sidste løsning.