Hvad nu, hvis supermarkedet udvalgte den bedste vin fra hylden til dig?

Dette er netop tilfældet i denne episode af 'Det bedste af det billige'.

Vi har bedt de fem store discountkæder i Danmark – Lidl, Aldi, Fakta, Netto og Rema 1000 – om at indsende deres bedste flaske bobler til test. Det eneste krav er, at vinen højst må koste 50 kroner og skal være i fast sortiment.

Fra venstre: Rema 1000, Aldi, Fakta, Lidl, Netto.
Fra venstre: Rema 1000, Aldi, Fakta, Lidl, Netto.
Vis mere

Til at bedømme og smage disse forhåbentlig gode vine har vi igen allieret os med vinanmelderen Tobias Liechti fra Winefactory.dk.

»Det er jo det, som supermarkederne selv synes, er det bedste til prisen, så mine forventninger er høje,« udtaler Tobias Liechti, før testen går i gang.

Som sædvanlig udfordrer vi vores eksperter i 'Det bedste af det billige' ved at snige et markant dyrere produkt ind iblandt de billige. Vinen, vi har valgt i denne test, er en Canard-Duchêne champagne, der forhandles i Kvickly til hele 300 kroner.

Efter seks vine af svingede kvalitet har Tobias Liechti fundet to vindere, der modtog ros og 4 flotte stjerner.

Se, hvordan det gik til, i videoen i toppen af artiklen.

Tak til vinbar og -butik VinVeto for lån af lokaler.

Hvis du gerne vil følge med i 'Det bedste af det billige' fremover, kan du nu finde os på Facebook her.