Vi er knap kommet i gang med det nye år, og alligevel har Danmark allerede oplevet fire kvindedrab og en sigtelse for drabsforsøg på en femte. Det er fem for meget.
Det seneste og helt igennem rystende drab, der blev begået mod 22-årige Mia Skadhauge Stevn, cementerede, hvor ulige et samfund vi stadig lever i, selvom vi nu skriver 2022.
På alt fra Facebook-tråde til hjørnet af den lokale Netto skabes der en stemning af, at den handling, der førte til hendes tragiske og hjerteskærende død, er en uhelbredelig sygdom i samfundet. Noget, vi bare må leve med findes.
Og mærker vi kvinder, at den er ved at nærme sig os, må vi lægge husnøglerne klar mellem knoerne og opfriske, hvor i ansigtet vi skal slå en mand for at købe os selv flest mulige sekunder til at løbe væk. Som vi altid har gjort.
Men det er ikke godt nok. Det her er et problem, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at løse. For tryghed skal ikke være et privilegium, det skal være en selvfølge.
Drabet på Mia har rørt mig dybt og gør det stadig, og det er samtidig tilfældet for alle kvinder, jeg har snakket med, siden det gik op for os alle, hvad der var sket.
På vegne af mig selv, min mor, der som ung startede til karate for at kunne selvforsvare sig fra alarmerende situationer, mine veninder, hvis frygt for ubehagelige mænd har været en fast del af vores samtale, siden vi blev teenagere, de fremmede kvinder, jeg utallige gange har spottet frygt og utryghed hos, har jeg en forespørgsel: 'Lad os stå sammen om ikke at nøjes med at sige 'sådan er det jo', til det her problem.'
Mænd, start med at snakke med jeres mor, søster, veninde, kæreste eller andre kvinder om deres syn på det her. Selv har jeg haft mange samtaler med mænd om utryghed blandt kvinder. Så jeg taler af erfaring, når jeg siger, at I sandsynligvis vil blive overrasket over, hvor forskellig en verden det er, I og jeres kvindelige bekendte åbner hoveddøren til hver morgen.
Jeg taler også af erfaring, når jeg siger, at flere mænd, jeg har haft disse samtaler med, allerede kort tid efter vores snak opdagede en situation blandt mænd, hvor de kunne gå ind i samtalen og sætte de andre ind i, hvad de selv lige havde lært fra vores snak.
Mænd, I skal ikke føle, at I bliver pådraget skylden for alt ondt forårsaget af andre mænd. I skal bare forstå os så godt, som I overhovedet kan, og møde verden og jeres mandlige artsfæller med jeres nyerhvervede viden.
Udnyt det tryghedsmæssige privilegie, I har på dette punkt, uddan jer selv og andre mænd i, hvordan I kan veksle det her tryghedsmæssige overskud til at skabe en tryggere verden for alle.
Hvordan hele det her problem bliver løst, har jeg ikke svaret på. Men hvis vi kan starte med at sørge for, at problematikker, der i værste fald fører til tragiske historier som Mias, ikke kun bliver italesat blandt kvinder, men også mænd, er vores befolknings vidensniveau allerede skyhøjt i forhold til for bare få år siden.
Mænd, hjælp med at forme den verden, som vi alle kan møde med samme store mængde tryghed. Hjælp med at gøre tryghed til allemandseje.
Det er ikke uopnåeligt, så lad os lade være med at tale, som om det er det.
