Entreprenørfirmaet E. Pihl & Søn indgav mandag konkursbegæring. Hermed smuldrede et livsværk endeligt.

E. Pihl & Søn, eller bare Pihl, måtte mandag smide håndklædet i ringen og dreje nøglen rundt efter mange årtier som et succesfuldt dansk familiefirma. 

Siger man Pihl, siger man i den grad også Søren Langvad. Han var en del af virksomheden i 62 år, heraf 41 år som leder fra 1971 til 2012. Han skabte i mange år fremgang og velstand i Pihl - men endte alligevel med at blive flået væk fra sit elskede selskab.

Søren Langvad, der døde i december 2012 i en alder af 88 år, var en respekteret mand i det danske erhvervsliv for sit engagement i Pihl.

- Han var en elskværdig og begavet mand, der forstod at være vellidt og drive forretning samtidig. Han havde stor succes med at bygge videre på sin fars virksomhed, og Søren Langvad gjorde i bestemt E. Pihl og Søn til et hæderkronet firma, siger journalist og tidl. kommunikationsrådgiver hos Dansk Industri Jarl Cordua til bt.dk.

Succesfulde risici

Mandagens konkursbegæring står dog i skærende kontrast til Pihls 126 år gamle historie.

Selskabet er i moderne tid vokset støt har tjent penge og kun to gange under Søren Langvads ledelse har Pihl haft røde tal på bundlinjen.

I et interview i Berlingske fra 1997, da Søren Langvad var 73 år, fortalte han, hvordan væksten og fremgangen var skabt.

Tietgenkollegiet i Ørestaden.

- Vi er ikke bange for at tage risici som entreprenører. Det er det, vi er gode til, og som vi kan tjene penge på. Vi er ikke finansfolk, der skal få penge til at yngle ved at købe grunde og udvikle dem. Det interesserer mig ikke ret meget. Jeg vil hellere bygge et højt tårn, en stor bro eller en dyb tunnel, sagde Søren Langvad.

Knækket nakken

Paradoksalt nok var det de selv samme risici, der endte med at tage livet af Pihl.

Selskabet har de senere år ekspanderet voldsomt i udlandet, og Pihl har indgået risikofyldte kontrakter til en alt for lav pris.

- Pihl har knækket nakken på de udenlandske investeringer, og der spiller Søren Langvad selvfølgelig en rolle, idet han sad med magt helt frem til 2012, siger Jarl Cordua til bt.dk.

Sparket ud af livsværket

Søren Langvad sad altså helt frem til 2012 tungt på Pihls ledelse. Han var, ret atypisk, både bestyrelsesformand og administrerende direktør. Det var hans firma og hans livsværk.

Efter et stort underskud i 2011 fjernede Danske Bank dog i 2012 Søren Langvad fra posten som bestyrelsesformand. Som afløser indsatte banken den tidligere topchef i Grontmij Danmark, Birgit Nørgaard.

Men selv om banken havde taget magten i selskabet, og Birgit Nørgaard var udpeget til ny bestyrelsesformand, fortsatte Søren Langvad med at komme i virksomheden. Noget, som han selv mange år tidligere, havde forudsagt ville ske:

- Så længe jeg lever, vil jeg altid følge virksomheden og komme her. Min far blev også ved med at have et kontor. Den interesse kan jeg ikke bare nedlægge, sagde Søren Langvad i et interview i 1998.

Tietgenkollegiet i Ørestaden.


Uværdig exit

Det ville den ny bestyrelsesformand, Birgit Nørgaard, dog ikke acceptere.

Efter nogle måneder i formandsstolen bad hun, ifølge oplysninger fra Berlingske, Søren Langvad om ikke at komme dagligt i virksomheden.

- Jeg kan bekræfte, at jeg efter flere måneder i formandsstolen havde en drøftelse med Søren Langvad om, at jeg fandt det uhensigtsmæssigt, at han uanset sine mange kvaliteter fortsat havde sin daglige gang i virksomheden som fratrådt administrerende direktør og bestyrelsesformand, sagde Birgit Nørgaard tidligere på året til Berlingske.

Det blev en uværdig exit for nestoren i dansk byggeri, men Søren Langvad kunne ikke give slip.

- Han var jo stadig ejer på papiret, så jeg kan godt forstå, han ikke kunne give slip. Det var hans livsværk, han blev sparket ud af, siger Jarl Cordua.