Kommunernes planer om at bygge næsten 17.000 almene boliger, kan få alvorlige konsekvenser for det i forvejen pressede boligmarked, vurderer ekspert.
-Hvis vi forestillede os, de blev bygget inden for et år, så ville det slå boligmarkedet i stykker, siger lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i bolig-økonomi Morten Skak til P1 Morgen.
Kommunerne fik ifølge morgenavisen Jyllands-Posten sidste år tilsagn til at bygge næsten 17.000 almene boliger.Det er det højeste antal i 30 år, og boomet skyldes ifølge Morten Skak kommunal kassetænkning. Fra årsskiftet er kommunernes andel af byggeomkostningerne nemlig blevet sat betydeligt op fra de hidtige 7 procent.
-Det er en slags ketchupeffekt. Det er blevet sat op til 14 procent, altså det dobbelte, og dermed har kommunerne haft et stort incitament til at få tilsagnet på plads sidste år, siger Morten Skak.
Han mener dog, at der er behov for flere almene boliger. Det er især ældre og studerende, der efterspørger billige lejeboliger.
-Ældre flytter ud af deres boliger og over i lejeboliger, og vi får flere og flere studerende. De efterspørger bedre boliger og vil ikke bo på gamle kollegieværelser, siger Morten Skak til P1 Morgen.
Ny bombe under boligmarkedet

kilkaya stream group placeholder

Shoppingtips med reklamelinks
Det bedste
du kan få
Det bedste
du kan få
Det bedste
du kan få