Lyt til artiklen

Et af de mørkeste kapitler i dansk krigshistorie forlanges nu undersøgt af forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Det sker efter B.T.s afdækning af, hvordan danske soldater overværede en grusom krigsforbrydelse uden at gribe ind.

Søndag stod tidligere danske FN-soldater frem i B.T. og forklarede, at de 8. august 1995 var vidner til henrettelsen af ni handicappede serbere i kroatiske Dvor. Likvideringerne blev udført af 12 ukendte gerningsmænd på en skole placeret klos op af en dansk FN-lejr med 200 bevæbnede danske soldater. Selvom flere danske soldater via radionettet løbende gjorde opmærksom på, at civile blev slået ihjel, fik de aldrig den nødvendige ordre fra kompagnichef Jørgen Kold eller chefen for de danske FN-styrker, pensioneret oberts Jørn Jensen, til at gribe ind. Historien får Enhedslistens forsvarsordfører Frank Aaen til skriftligt at kræve sagen undersøgt af forsvarsministeren. - Ministeren må forklare, hvad hun vil gøre for at komme til bunds i sagen. Der bør laves en undersøgelse, som klart viser, hvad der skete og med en holdning til, om der var tale om pligtforsømmelse. Der skal placeres et ansvar, siger Frank Aaen. Hovedparten af de likviderede handicappede var ældre mennesker, flere brugte krykker og en sad i kørestol, da de blev dræbt med AK 47-rifler affyret fra få meters afstand. Tilbage i 1995 forklarede den daværende chef for den danske FN-styrke, pensioneret oberst Jørn Jensen, at kun "få" danske soldater så henrettelserne, og at de danske soldater derfor var magtesløse – et synspunkt han gentog her i avisen i går. B.T.s rekonstruktion af forløbet viser, at udlægningen er usand. Danskerne havde flere muligheder for at gribe ind. Blandt andet stod en bemandet pansret mandskabsvogn, udstyret med et tungt maskingevær, klar mindre end 50 meter fra, hvor de ni handicappede en for en blev henrettet. Desuden kunne lejrens knap 200 danske soldater være bragt i aktion inden for ganske få minutter. Dermed havde danskerne mulighed for helt at stoppe henrettelserne eller pågribe de 12 gerningsmænd. - Det er en rystende historie. Jeg kan godt forstå, at man i så mange år har forsøgt at holde den skjult. Selvfølgelig skal danske soldater ikke bare stå og kigge på, når de har mulighed for at beskytte forsvarsløse mennesker,« siger Frank Aaen.