Gymnasierne har ikke en jordisk chance for at fange mange af de elever, der snyder til eksamen. Sådan lyder det fra gymnasielærer Julian Bybeck Tosev, der de seneste to år har undersøgt gymnasieelevers omsiggribende eksamenssnyd.
Siden 2010 har eleverne i flere omgange fået udvidet adgang til at bruge internet til eksamen, og det har åbnet op for myriader af snydemuligheder. Selv om der findes detaljerede regler for, hvordan eleverne må bruge internettet under eksamen, er reglerne så lette at omgå, at fristelsen er stor for mange elever. Risikoen for at blive opdaget af en eksamensvagt er nemlig minimal, siger Julian Bybeck Tosev.
»Jeg er selv eksamensvagt til skriftlig eksamen og kan se, at der er adskillige åbne wifi-forbindelser fra elevernes mobiltelefoner, på trods af at eleverne ikke må tage mobiltelefoner med til eksamen. Jeg kan ikke se, hvem det er, men kan bare se, at der står for eksempel tdc og et tal ud for det åbne netværk,« forklarer han.
Når eleven går på internettet via sin egen mobiltelefon, kan gymnasiet ikke kontrollere, hvad eleven foretager sig. Derfor kan eleven kommunikere med en hjælper via Facebook og mail, eller de kan skrive sammen i et dokument, hvor eleven lægger opgaven, så hjælperen kan løse den.
Se også: Kan du gætte, hvad de laver her? De snyder til eksamen
»Det er et kæmpeproblem. Vi kan ikke løse det teknisk, og vi er fuldstændig uden værktøjer til at afsløre den form for snyd. Vi har ikke en jordisk chance for at fange snyderne. Eleverne vil altid være foran os. Hvis du giver eleverne en computer og lader dem sidde alene i fem timer, så er det næsten umuligt ved hjælp af tekniske løsninger at forhindre dem i at snyde,« siger han.
Selv hvis eleven bruger skolens netværk, kan de stadig snyde.
»Teoretisk set kan vi »logge« alle elever og se, hvad de foretager sig på nettet, når de bruger skolens netværk og en browser. Men det er meget vanskeligt, for vi taler om 3-400 elevers logfiler, som skal tjekkes, og nogle programmer, som de bruger til snyd, kører ikke over browseren,« siger Julian Bybeck Tosev.
Han er selv lærer i informationsteknologi og matematik og er langt fra en teknologiforskrækket gymnasielærer. Han kan bare konstatere, at de seneste års øgede muligheder for at bruge internet til eksamen har haft utilsigtede bivirkninger i form af snyd.
»Jeg synes, det er fint, at eleverne kan bruge internet, og jeg er ikke fortaler for at droppe computerne, men til den skriftlige eksamen duer det ikke,« siger Julian Bybeck Tosev, der ønsker en skriftlig matematikeksamen med blyant, papir og formelsamling.
Til mundtlig eksamen foreslår han et nyt element, hvor elever arbejder i par med alle teknologiske hjælpemidler, men med lærer og censor cirkulerende rundt mellem eleverne. På denne måde kan lærer og censor spørge ind til elevernes resultater og ræsonnementer samt tjekke for snyd.
I den ny gymnasiereform bebudes en indsats mod snyd, og af forligsteksten fremgår, at det er tekniske løsninger, der skal anvendes for at bekæmpe snyd. Men det tror Julian Bybeck Tosev ikke på, når man lige ser bort fra plagiatkontrol, som har vist sig effektiv.
»Jeg synes, det ser noget luftigt ud, og jeg tror ikke på de tekniske løsninger. Fortæl mig, hvilken teknisk løsning du vil benytte, så skal jeg nok fortælle dig, hvordan eleverne kan snyde alligevel,« siger Julian Bybeck Tosev.
Han har selv udgivet sig for »hjælper« på Facebook – dog uden at lave opgaven – for at se, hvilke løsninger eleverne har kendskab til.
»De kan det hele. De foreslår for eksempel, at vi mailer til hinanden under eksamen, skriver i samme Google-dokument eller deler dokument i Dropbox eller Evernote. De ved godt, hvordan man kommer omkring,« forklarer Julian Bybeck Tosev.
Julian Bybeck Tosev har i lektiegrupper på Facebook konstateret, at også gymnasie- og universitetslærere tilbyder hjælp – og nogle hjælper så meget, at de stort set laver opgaven.
»Nogle af Facebooks lektiehjælpssider er fulde af snyd og bedrag. Der er snyd over det hele. Det er ikke et sted, lærere bør være og da slet ikke i eksamensperioden. Det er ikke altid en lille hjælp. Nogle gange laver de fulde besvarelser og skriver direkte, hvad eleven skal gøre, selv om eleven skriver, det drejer sig om et eksamensspørgsmål,« siger Julian Bybeck Tosev.
Hvorfor gav du dig til at undersøge snyderiet?
»Jeg er forarget. Jeg kan bare se, at der er noget helt galt. Hvis man snyder til SRP (studieretningsprojektet, red.) og til eksamen, opnår man nemt et karaktergennemsnit, der er 0,5 højere, end man ellers ville have fået. Det kan betyde, at man kommer ind på sin drømmeuddanelse i stedet for de ærlige elever. Det er ikke i orden.«
