På en hjemmeside med base i Ikast sætter kvinder og piger sig selv til salg på en onlineauktion. Højestbydende får en date, der i visse tilfælde kan ende med sex.

Det skriver DR Midt & Vest.

Konceptet for auktionsdate.dk, der tilbyder tjenesten, beskrives på hjemmesiden. Her står der, at man som mand kan ’søge efter frække auktioner i dit nærområde, eller hele Danmark om du vil! Du byder det, du synes den frække date er værd, og bliver du højestbydene skal du ud på en uartig date med pigen ;)’.

Auktionsdate.dk har 52.000 profiler, hvilket ifølge indehaver Erik Sørensen er flere end nogensinde. Han erkender over for DR Midt & Vest, at der bliver arrangeret dates både med og uden sex, men han afviser, at han er medvirkende til prostitution_

»Vi synes, at konceptet er sjovt, og det er ikke sikkert, der er penge mellem partnerne,« siger Erik Sørensen.