Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Tak for hjælpen ved branden på Gl. Århusvej... Især den pige der vækkede mig og reddede mit liv.«

Sådan lyder en del af den takke-annonce, som Karsten Nielsen har fået trykt i Viborg Stifts Folkeblad, efter hans hus brændte ned til grunden den 21. maj 2015.

64-årige Karsten Nielsen, der er selvstændig tømrer, lå på sin seng i kælderen og sov til middag, da der klokken 16.15 lød høje bank på både ruder og døre til huset.

Lynhurtigt opdagede han, at hele huset stod i flammer. Han løb ud på gaden kun iført undertøj og så det charmerende træhus, som han har brugt de sidste 15 år på at gennemrenovere, blive ædt op af ilden på bare et kvarter.

LÆS OGSÅ:

Samtidig gik det hele så stærkt , at han kun nåede at udveksle få ord med den kvinde, som reddede hans liv.

Brand i villa på Gl. Århusvej 137A i Viborg/Foto: Preben Madsen
Brand i villa på Gl. Århusvej 137A i Viborg/Foto: Preben Madsen Foto: Preben Madsen
Vis mere

»Jeg ville gerne have fat i hende og sige ordentligt tak og rose hende. Det synes jeg er på sin plads i denne situation,« siger Karsten Nielsen til BT.

Derfor indrykkede han annoncen. Da nogen så tog et billede af den og lagde den på Facebook, blev den siden delt her over 7.000 gange.

»Det var da utroligt, det anede jeg ikke engang - jeg har ikke selv Facebook,« siger Karsten Nielsen.

LÆS OGSÅ:

Og så i går søndag aften den 31. maj ringede kvinden til Karsten Nielsen:

»Hun synes ikke selv, at hun har gjort noget særligt, men det synes jeg godt nok. Hun har jo reddet mit liv,« siger han.

LÆS OGSÅ:

Han bor nu indtil videre på Golf Hotel Viborg.

I forhold til branden tyder alt på, at årsagen skal findes i, at han havde været i gang med en ukrudtsbrænder, et par timer før han gik ind til sin middagslur.

Nogle ulmende blade har herefter sandsynligvis forårsaget branden.