Seks opgange på Søllerødgade på Nørrebro blev mandag aften evakueret, fordi der gik hul på en gasledning.

- Der evakueres og afspærres. Bliv indendørs, hvis du bor i området, skrev Københavns Politi på Twitter kort før klokken 23.

Foto: Kristian Corfixen
Vis mere

Brandvæsenets målere viste, at der var tale om et gasudslip. De lukkede den ene hovedhane, mens gasværket fik lukket den anden. Der er blevet tilkaldt en tekniker, som skulle fastslå, præcis hvor gassen lækkede.

Kort før midnat er situationen kommet under kontrol.

- Afspærringen er ophævet, og beboerne i området kan igen færdes frit. De to opgange, hvor lækken skete, er ved at blive luftet ud. Beboerne i de fire andre opgange, der blev evakueret, er nu tilbage i deres lejligheder, siger vagtchef ved Københavns Politi, Carsten Reenberg, til bt.dk kort før midnat mandag aften.

Foto: Kristian Corfixen
Vis mere


Ingen er kommet til skade som følge af gasudslippet.

Muligt gasudslip får politiet til at evakuere og afspærre flere opgange på Søllerødgade i København.
Muligt gasudslip får politiet til at evakuere og afspærre flere opgange på Søllerødgade i København.
Vis mere