Ghettogymnasier.
Når et stort antal af eleverne på et gymnasium har ikke-vestlig baggrund, begynder de etnisk danske elever at søge væk og finde et andet.
Problemet er ifølge gymnasielærer Ane Wildt så stort, at der fra politisk hold må gøres noget. Hun underviser til daglig eleverne på Hvidovre Gymnasium og HF, og her har 46 procent med ikke-vestlig baggrund.
I et debatindlæg i Berlingske råber hun vagt i gevær:
»Her er en sandhed, jeg ville ønske var løgn,« indleder hun sit indlæg, der blev bragt mandag.
Ane Wildt mener, at integrationen i sidste ende tager skade, hvis man vælger at isolere sig med etnisk ligesindede.
»Jeg ville ikke bytte en eneste af mine fantastiske elever ud, men hvis jeg løfter blikket fra den enkelte elev og kigger ud over den samlede danske gymnasieskole, bliver det tydeligt, at den nuværende tilstand ikke er holdbar. Og det er ikke et spørgsmål om integration, det er et spørgsmål om den almene dannelse: Hvor demokratisk dannet bliver man af at isolere sig med ligesindede? Hvor globalt indstillet bliver man af at lukke sig inde i etniske og socio-økonomiske reservater? Hvor innovativ bliver man, hvis man til daglig går rundt i et selvforstærkende ekkokammer?« spørger hun.
Rektorer: Der må gøres noget
Hvidovre Gymnasium og HF topper ikke engang listen. På CPH West, Ishøj Gymnasium – også udenfor København – har hele 71 procent af eleverne indvandrerbaggrund.
Og der bliver stadig flere af de såkaldte ’ghettogymnasier’, hvis ikke politikerne skrider til handling, mener en stribe gymnasierektorer. Senest var en håndfuld af dem ude og sige, at problemet er voksende.
Rektor Kirsten Jensen fra Hvidovre Gymnasium bakker op om sin lærer, Ane Wildt. I april beskrev hun problemet således:
»Vi oplever, at de etnisk danske elever vælger os fra, når der er en vis andel af elever med minoritetsbaggrund. Uden at kunne sætte et præcist procenttal på, er det min vurdering, at det begynder at blive kritisk, når det ligger et sted mellem 20 og 30 pct.,« siger Kirsten Jensen til Berlingske.
Ane Wildt slår dog fast, at det er en gedigen succeshistorie, når så mange nydanske elever kommer ind på et gymnasium. Det er ikke det, der er problemet, mener hun. Det er nærmere fordelingen, der er udfordringen.
Hun kalder det for ’bizart’, at man blot skal få kilometer væk fra Hvidovre - nord for København - for at finde gymnasier, hvor der stort set ingen elever er med ikke-vestlig baggrund.
Sådan som reglerne er nu, kan eleverne frit vælge gymnasium, når de går ud af grundskolen. Men det skal være slut, mener Ane Wildt. Hun mener, at løsningen ligger ligefor:
»Løsningen på alt dette er forbavsende enkel: Man skal blot fra politisk hold indføre distrikter på gymnasieområdet, og så skal man supplere med parametre, der yderligere fordeler efter karaktergennemsnit fra grundskolen. Det begrænser »det frie valg« betragteligt, men det fremmer den almene dannelse og er dermed med til at sikre, at Danmark fremover har et overskud af demokrati, innovation og globalt udsyn,« skriver hun.
