Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Nyheden om, at tegneren Ib Spang Olsen er død, falder tungt hos hans gamle ven og samarbejdspartner, kunstneren Thorkild Demuth.

- Er han død..?

Der er masser af lys i pæren hos den 87-årige multikunstner Thorkild Demuth, da han tager telefonen.

Gennem et langt kunstnerliv og arbejdsliv på DR, har Demuth og Ib Spang Olsen arbejdet sammen på at lave opbyggelig underholdning for alle Danmarks børn af 70'erne og 80'erne.

En utrolig tegner

Nyheden om vennen og kollegaens død i en alder af 90 år, skal lige fordøjes. Men Thorkild Demuth genvinder hurtigt fatningen.

- Han var en fantastisk mand. En helt utrolig tegner og fortæller. Som én, der selv har tegnet lidt, (kraftig underdrivelse. red.) var det helt utroligt at se, hvad han kunne få ud af at sætte en streg på et stykke papir, siger Thorkild Demuth, der arbejdede sammen med Danmarks bedst kendte tegner på en række projekter på DR's Børne og Ungdomsafdeling.

Bl.a. instruerede Demuth julekalenderen 'Torvet', hvor Ib Spang Olsen lagde tegninger til juletræs-sælgeren Poul Reichardt's fortællinger til byens børn om sin fortid som sømand på de syv have.

Især én ting har dog gjort indtryk på Thorkild Demuth.

- Han lavede engang de der små tegnefilm, der hed 'Den Løbende Streg', hvor han fortalte sine egne små historier og simultant lavede tegningerne til på direkte TV.

Far til stuntmænd

- Det var fantastisk at se. Han var jo helt vild...

- Der er faktisk ikke noget at sige til, at hans sønner er blevet så vilde. Det har de fra ham.

Ib Spang Olsen er far til de to danske stuntmænd Lasse og Martin Spang Olsen.

Andre læser også