I finanslovsforslaget for 2026 har regeringen afsat 235 millioner kroner til et særligt fradrag ved motion og danseundervisning.
B.T. kan nu erfare, hvad det er for motion og dans, regeringen i finanslovsforslaget nævner, at der kan komme fradrag på.
'Fradraget vil blandt andet omfatte spinning, crossfit, yoga og danseundervisning i kommercielle fitnesscentre, private yogastudier, danseskoler og sang og musik i kommercielt regi mv,' står der i regeringens skriv om finansloven, erfarer B.T.
Ifølge regeringen er årsagen til forslaget om fradraget, at man vil reducere de prisstigninger, der er på motion og danseundervisning.
'Formålet er at afbløde konsekvenserne af eventuelle prisstigninger på de motionsaktiviteter samt den sang- og musikundervisning, der fra 1. januar 2026 pålægges moms på grund af EU-domme,' lyder det i finansloven.
Det er klokken 11., at regeringen præsenterer finanslovsforslaget for 2026.
Se B.T.s LIVE-dækning af finanslovsforslaget og andre nyheder fra dansk politik HER.