Alle voksne borgere i Helsingør Kommune vil snart få sms'en. Alle!
Og af det kortfattede indhold vil det tydeligt fremgå, hvad hensigten er:
»Der er kommunalvalg den 18. november – brug din stemme,« vil der stå i beskeden til samtlige indbyggere i den nordøstlige del af Sjælland, skriver Helsingør Dagblad.
Problemet er således, at stemmeprocenten i Helsingør Kommune er dalet ved de seneste kommunalvalg.
Fra 73,8 procent til 71,9 procent og senest til kun 68,5 procent.
Derfor har byrådet besluttet sig for at bruge i alt en kvart million på tiltag, der skal få flere af kommunens borgere til stemmeboksene.
Lige sms-delen er dog gratis af føre ud i livet.