Signe Bro når ikke at sige ret meget, før man tydeligt mærker, hvor meget det har betydet for hende.
Engang var det nemlig hele hendes liv – indtil november sidste år.
Her besluttede den dobbelte OL-deltager nemlig at lægge karrieren på hylden og dermed forlade svømmeverdenen. Et farvel til en verden, der ellers havde været en enorm tryghed for hende.
For selv om beslutningen var grundig og velovervejet, var det stadig den sværeste, hun nogensinde havde skullet træffe, fortæller hun i et stort interview med B.T.
»Jeg er ellers ikke typen, der kan finde ud af at tage en beslutning i mit liv. Overhovedet. Men lige det dér føltes bare så rigtigt. Jeg var meget klar til det og havde virkelig tænkt over det længe,« lyder det fra den 26-årige dansker.
I snart ni måneder har hun ikke skullet træne 10 gange om ugen. Eller stå tidligt op. Eller konkurrere hver eneste weekend.
Og det har været rigtig godt for OL-svømmerens helbred.
For kroppen var træt. Både mentalt og fysisk.
»Jeg havde det svært med konkurrencerne, kunne jeg mærke. At skulle præstere på et bestemt tidspunkt og hele tiden have et pres liggende på én – også fra mig selv. Jeg havde så mange krav og forventninger til mig selv, som var svære at leve op til. Jeg var mættet,« lyder det fra Signe Bro, inden hun fortsætter:
»Men jeg var også træt. Min krop var brugt. Jeg havde så ondt i skuldrene til sidst, og jeg kunne næsten ikke løfte mine arme. Det har givet mig nogle stive skuldre, men det er vist uundgåeligt for svømmere.«
Ofte når atleter lægger en karriere, der har fyldt alt i deres liv, på hylden, bliver de ramt af et enormt tomrum.
Men sådan har det ikke været for Signe Bro. Langtfra faktisk.
»Jeg synes ikke, jeg har mærket det dér tomrum. Men jeg havde også en klar plan for, hvad jeg ville. Jeg var allerede i gang med mit studie, og jeg havde en masse spændende ting liggende klar, da jeg stoppede,« siger hun og tilføjer:
»Jeg glædede mig egentlig bare til, at svømning ikke skulle fylde det hele. At jeg kunne gøre, hvad jeg ville. At kunne være 'Signe' og ikke 'svømmeren Signe'. På en måde har jeg skullet lære mig selv at kende på ny.«
På trods af, at hun ikke endte i et tomrum efter sit stop, eller mærkede de svære følelser komme væltende, forsøgte hun alligevel at skabe en nemmere overgang –for sig selv – til livet uden for bassinet.
Blandt andet ved at gå til psykolog i seks måneder.
»Jeg fortsatte faktisk med at gå hos psykologerne hos Team Danmark i et halvt år efter mit karrierestop og dermed prøve at komme følelserne lidt i forvejen,« forklarer hun.
Egentlig også lidt på grund af, at hun i de første par måneder kortvarigt overvejede, om det nu alligevel var den rette beslutning, hun havde taget:
»Jeg har da haft tankerne. Om jeg havde fortrudt. Det er ret normalt efter så stor en beslutning. Det er jo bare altid svært, når man forlader noget, som man virkelig elsker. Jeg tænkte da, om man alligevel skulle nappe et OL mere eksempelvis.«
De tanker går Signe Bro dog ikke rundt med længere.
Også selv om hun en gang imellem godt kan savne livet som svømmer.
»Jeg savner det stadigvæk nogle gange. Jeg var faktisk i svømmehallen for ikke så længe siden, og det var virkelig specielt at være tilbage,« forklarer hun.
Men på trods af savnet når hun dog altid frem til den samme konklusion.
»Jeg manglede ikke at opnå noget som svømmer. Svømning gav mig det, jeg havde drømt om. Jeg følte ikke, at en medalje mere kunne gøre mig mere glad. I stedet er jeg bare stolt og taknemmelig over min karriere,« afslutter hun.
