KOMMENTAR
Det meste var ret ufærdigt, da Bjarne Riis og Lars Seier i dag annoncerede planerne for det, de selv mener, er en banebrydende tankegang for, hvordan man kan skabe en bæredygtig virksomhed med et professionelt cykelhold som det åbenlyse slagnummer.
I en smuk sal på Hotel D'Angleterre blev der præsenteret planer om en træningsapplikation, et træningscenter, træningscykler, virtual reality-oplevelser og en feriebolig til udlejning i Italien.
Altsammen skulle skabe det skabe en fundamentalt anderledes præmis for den ultimative ambition om igen at have et cykelhold på højste niveau. Hævdede de to.
Og de kan sikkert sagtens have ret. De har trods alt prøvet det med et cykelhold før, men hvis jeg gik forventningsfuld ind til pressemødet, så gik jeg ikke ud fra Hotel D’Angleterre igen med håret blæst ret langt tilbage over, hvad jeg havde hørt. Så er det sagt.
Men vi skal selvfølgelig give projektet rum til at vokse, og det stod ret klart, at de to stadig er i opbygningsfase, og de mener det så alvorligt, at de har investeret hver 2,5 millioner euro i det fælles selskab.
Mest konkret og mest interessant var meldingen om, at Riis er færdig med sine lærerige betragtninger om cykelsporten udefra. Nu vil han tilbage til den sport, der har været hele hans liv, og ambitionen er, at det skal ske, så han er klar på et hold til sæsonen 2017. Ja, det lå vel egentlig i hans ord, at han mente, sporten har brug for ham.
Jeg skrev i går her i BT, at min oplevelse ikke er, at cykelsporten har savnet Riis specielt, og at jeg stadig synes han har et stort troværdighedsproblem.
Flere danske idrætsledere slog i samme forbindelse fast, at de med baggrund i den dopingrapport, der blev præsenteret i juni sidste år, ikke mener, Riis fortjener en chance mere i professionel cykelsport.
Det overrasker ikke, at Riis mener noget andet, og at han altså nu forfølger det. På mit spørgsmål om, hvordan han selv ser på sin troværdighed, erkendte han, at han tidligere har fejlet.
»Der vil altid være delte meninger om mig, og man har selvfølgelig lov til at mene, hvad man vil. Jeg erkender, at jeg har fejlet. Men jeg har også været med til at udvikle cykelsporten i en god retning. Det gælder blandt andet de biologiske pas, udvikling og ledelse. Der kan sagtens være plads til mig i sporten, og jeg har lært af mine erfaringer. Jeg står for en sund og fornuftig cykelsport,« sagde han.
Og så kom hans løfte:
»Jeg kommer ikke til at skuffe nogen.«
Det var den sætning, der stod tydeligst på en luftig dag.
