Siden førtidspensionsreformen blev indført i 2013 er mange tusind borgere kommet i klemme i jobcentersystemet på grund af utallige fejl i sagsbehandlingerne samt den meget hårde fortolkning af beskæftigelseslovgivningen. Der er fejl i ca 30 procent af sagerne i jobcentrene ifølge Ankestyrelsen.

Hos os i 'Jobcentrets Ofre' har vi forsøgt at skabe kontakt i den gode tone. Til politikere, embedsmænd og ministre. Men vores bøn om hjælp blev først hørt, da vi skruede bissen på.

Som formand for vores forening har jeg ofte hørt fra den velstillede del af befolkningen, at vi bare er en flok højtråbende venstrefløjsaktivister, som nasser på samfundet. De rige og raske finder ikke, at vores kamp vil give resultater på grund af vores retorik i diverse medier.

Der må jeg så gøre opmærksom på, at vi i årevis har forsøgt at få kontakt og accept fra diverse myndigheder samt resten af Danmarks befolkning - ikke mindst den velstillede del af hierarkiet.

Kancelli- og djøfformuleringer har vist sig ikke at være nyttige i kommunikationen. Først da vi begyndte at bande lidt i medierne, fik vi opmærksomhed.

Fagforeningerne har været forholdsvis tavse på beskæftigelsesområdet, og det finder jeg dybt kritisabelt - og ikke mindst bekymrende for deres medlemmer. Fagforeningerne burde danne fælles front mod nødvendighedens politik - ikke mindst på grund af deres egne medlemmer, som er de næste, der bliver ramt af inhuman og ublu, blå politik.

Da jeg i min ungdoms vår var ansat som sanitør på de bonede gulve i velhavernes dyre boliger i Hellerup, fortalte de rigere ejere af disse magtpalæer, at med den flid, jeg lagde for dagen, ville jeg en dag blive rig og få et rart liv.

Kim Madsen, formand for foreningen Jobcentrets Ofre. Vis mere

Jeg blev aldrig rig, men pyt med det. Til gengæld gjorde jeg, som de rige fortalte mig - blev selvforsørgende hele livet, indtil kroppen sagde stop på grund af slidgigt.

I dag vil de, som fortalte mig, at jeg skulle være flittig, ikke høre på mine og tusinde andre borgeres nødråb om hjælp til at få afskaffet nødvendighedens blå, forfejlede beskæftigelsespolitik. De velstillede ville have, at vi skulle arbejde, men nu er vi slidt op og får ingen hjælp.

Dette er et nødråb.

Hvorfor vil de velstillede ikke høre på os nu? Er I bare rige røvhuller uden hjerte og empati?