'Jobcentrets Ofre' afholdt en ikke-voldelig demonstration den 24 april foran Jobcenter Baldersgade i Københavns Kommune. Vi har fået nok. Vi slår ikke, men vi råber højt.

Da vi sluttede demonstrationen, kom jobcenterchefen ud til os og fortalte, at nogle aktivister havde piftet en cykel. Det blev jeg naturligvis forarget over og sagde til benævnte chef, at hun var velkommen til at sende regningen til undertegnede, uanset om det er en aktivist, som har gjort det eller ej.

Så kom hun med et frygteligt og provokerende tilbud. Hun var så fræk at fortælle os, at hun da sagtens kunne skaffe os et job med at lappe cykler. Det fik mig til at tænke på, hvem der er værst? Dem som tyranniserer eller dem, som gør oprør mod tyranniet?

Foto: Nicolai Zoffmann
Foto: Nicolai Zoffmann
Vis mere

Hvem er røvhuller, ballademagere eller voldsmænd?

Ville jeg være voldelig, hvis jeg gav en skyldig politiker en over snudeskaftet ved given lejlighed på grund af den usle måde, jeg behandles på som syg medborger? Ja.

Men når politikerne slår ned på svage grupper, så er det ikke vold, så kalder man det nødvendighedens politik.

Er jeg voldelig? Nej, det er jeg ikke, og jeg kunne aldrig finde på at udøve vold mod dem, som har udøvet vold mod mig. Derfor råber jeg op.

Jeg forstår afmagten og vreden over at være sat uden for fællesskabet blandt de mennesker, der bliver trådt på af bedrevidende.

Og jeg er selv gået over stregen i en kommentar henvendt til en politiker på Facebook. Jeg blev dog frikendt for trusler for nylig i den sag.

Hvor svært kan det være at åbne øjnene og se på rædslerne, som foregår lige for øjnene af os? I stedet for at overse, at de syge borgere lider.

Det er fuldstændig klart som blæk for de fleste, at kontanthjælpsloft, hjemløshed, integrationsydelse og manglende visitering til fleksjob og førtidspension har knækket bunden af fødekæden, gjort borgerne mere syge og fattige.

Unødvendigt at evaluere mere på dette. Helt unødvendigt at nedsætte grupper og udvalg som koster millioner af kroner for at lave statistik og beregninger, der skal klarlægge, hvad fattigdomsreformer har gjort ved nødstedte borgere.

Åbn øjnene for fanden! Det foregår lige foran snuden på dig. Ingen er overhovedet i tvivl om hvad pensions- og fattigdomsreformer har gjort ved borgerne. Er du stæreblind? Få det nu stoppet!

Hver gang der skal evalueres på en sag eller situation i jobcenteret, så skal der forskes og bevisføres, inden man kan træffe en afgørelse og beslutte, om en given handling fra regering og myndigheder har gjort skade på ejendom eller mennesker.

Når en borger har været i arbejdsprøvning, i dag hedder det udvikling af arbejdsevne, så går der op mod et helt år, inden der kan træffes afgørelse om førtidspension eller andet! Hvis det ikke er dokumenteret, på hvilket tidspunkt borgeren har været på lokum, så sendes denne ud i endnu en arbejdsprøvning af flere måneders varighed med krav om yderligere dokumentation for toiletbesøg og pauser.

Selv er jeg er lige startet i arbejdsprøvning nummer syv. Det offentlige trækker tiden så længe som muligt. Kun for at spare penge!