Registrering af politisk aktive borgere på overførselsindkomst er nu en realitet.

Den 10. november i år modtog jeg et brev fra Jobcenter Lærkevej, som ønskede indsigt i mine fritidsinteresser, som blandt andet består i at læse lovgivningen på beskæftigelsesområdet, samt at råbe højt på sociale medier om ulovligheder, som begås mod syge og handicappede borgere. De spørger yderligere, om jeg har talt med min læge om at tage sovemedicin, da jeg pga. smerter sover meget lidt. Måske er det for at få mig til at klappe kaje?

IKKE KLAR: Video til Kim Madsen thumb

Jeg har været politisk aktiv fra sygesengen i nogle år. Mine smerter fra slidgigten gør, at en stor del af min dagligdag består i at ligge ned. Ikke fordi jeg er en piveskid eller doven, kun fordi det er nødvendigt.

En stor del af dagligdagen består også i at bevæge mig rundt i små portioner, gå små ture og så ind og ligge ned igen. Har jeg været ude til et arrangement, så kan jeg være invalideret i flere dage - men det forstår jobcenteret ikke. De vil med fandens vold og magt ikke anerkende min slidgigt og vil slet ikke anerkende mine smerter og behov for hvile, når jeg har behovet. Jeg skal rette ind og makke ret.

Marco

At være aktiv når man er syg er et sundhedstegn - forstået på den måde at vi ikke vil give op, men forsøge at få det bedste ud af dagen, selv på lortedage.

Når jeg læser eller beskæftiger mig med andet end min sygdom, så kommer tankerne på gled, og det kan redde min dag. Hvis jeg skulle ligge stille hele dagen uden noget at tage mig til, så ville jeg havne på den lukkede psykiatriske afdeling, og der vil Jobcenter Lærkevej i København gerne have mig hen, for så er det lige pludselig psykisk sygdom, som skal udredes, og det kan kureres – siger de.

Funktionelle lidelser er en ikke-anerkendt diagnose, som er blevet en udbredt form for diagnosticering i jobcentre. De har folk ansat til at stille den slags diagnoser.

Hvis man har mistet et ben, så forsøger jobcenteret at overbevise borgerne om, at det bare er noget, vi tror, men at lykkepiller og andre kemikalier til krøllede hjerner kan ændre vores opfattelse af vores sygdom.

Mindfullness-kurser og kurser med rundkredssnakke på yogamåtter spyttes ud - kun til fordel for kommunens anden aktører, underleverandører som holder syge og arbejdsløse beskæftiget - eller..? Næh, det holder underleverandørerne og jobcentermedarbejdere i beskæftigelse, intet andet. For ikke at tale om ressourceforløb som tyggegummitester.

neela

Vi kan klage til hundrede instanser, og vi får aldrig medhold. At så mange tusinde borgere over hele landet gør oprør og laver demonstrationer må være et udtryk for, at noget er rivende galt med forvaltningerne overalt. Kun jurister kan dømme, jeg skal ikke gøre mig til dommer, jeg skal kun gøre mig til talerør for alle de borgere, som sagsmishandles af det offentlige.

Er jeg et offer for magtmisbrug? Det må andre bedømme. Foreløbig er jeg dømt af jobcenter til at være sådan ca. arbejdsparat – kun fordi jeg råber højt. Er det fair ? Ved det ikke, nu må de nye borgmestre og andre lokale politikere vise deres værd, og så må vi se, om vi skal vælte endnu en politiker i København eller en anden by – jeg er klar!

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.