Drømmen om at genvinde OL-guldet lever i bedste velgående for håndboldherrerne.
Danmark slog stensikkert Norge med 31-25 i kvartfinalen, og holdet er nu klar til semifinalen mod Spanien.
Og det er endda efter en kamp, hvor spillet ikke nåede helt op på det allerhøjeste niveau. Men danskerne havde alligevel rigeligt med klasse til at avancere.
Spillerne havde tydeligvis hanket op i sig selv efter den dårlige indsats mod Sverige i den sidste kamp i gruppespillet. De var i en helt anden forfatning rent mentalt. Det skal de selvfølgelig også være - men det fortæller alligevel en del om den danske erfaring, at man bare formår at glemme den seneste kamp på den måde.
Så han fik jo ret, landstræner Nikolaj Jacobsen, da han i minutterne efter nederlaget til Sverige lettere irriteret fik forklaret den danske presse, at han havde styr på, hvordan spillerne undgik at tage en dårlig fornemmelse med ind til kvartfinalen.
Selve spillet var dog ikke helt oppe i sjette gear fra kampens start. Ikke at det var dårligt - overhovedet. Men i hele første halvleg var særligt angrebsspillet rodet, langsomt og uden den rytme, som vi ved, danskerne kan spille med.
Og så var jeg skuffet over, at Mikkel Hansen og Niklas Landin ikke kom med mere i de første 30 minutter.
En af de mest fortærskede vendinger i sportens verden lyder, at de største spillere skal levere i de største kampe. Men der er jo en grund til, at man siger det. Og i håndbold er det særligt udtalt, fordi de dygtigste individualister er ekstremt afgørende, selvom det er en holdsport.
Men hverken Landin eller Hansen var i nærheden af topniveauet i første halvleg. Jeg sad faktisk og skældte lidt ud over dem i pausen. Så meget desto mere imponerende var det egentlig, at danskerne gik til pause med en føring på 13-12.
Det er et godt vidnesbyrd om den stærke bredde, der på holdet - i angrebet tog eksempelvis Jakob Holm og Mathias Gidsel over, når Mikkel Hansen ikke leverede.
Men … I anden halvleg var de der så, de to stjerner. Ikke at hverken Hansen eller Landin ramte den absolutte top af deres formåen, men de dryssede nok stjernestøv ud over det danske spil til, at man uden problemer knuste de norske opkomlinge.
Landin havde nogle af den slags redninger, hvor man undres over, at man i en alder af 32 år kan være så smidig. De der arrogante redninger, som ser så lette ud, men samtidig piller selvtilliden fuldstændig ud af modstandernes skytter.
Og Mikkel Hansen fik også lidt mere ild i skudarmen og lavede nogle smukke assists til sine holdkammerater, som kvitterede med nemme scoringer. Hansen endte med at score otte mål, og det er altså slet ikke dumt på en dag, hvor han ikke ramte sit topniveau.
Så de to største stjerner fortjener ros for deres anden halvleg. Ja, det gør hele holdet sådan set... Holm fortsatte de gode takter i angrebet, Mads Mensah kom ind og brillerede - over hele linjen blev der leveret. Samtidig blev der kollektivt spillet med stor koncentration, og ude på bænken havde landstræner Nikolaj Jacobsen den taktiske overhånd i forhold til norske Christian Berge.
Det var i øvrigt også opløftende at se, at Lasse Andersson var tilbage på banen og ikke lignede en mand, der var hæmmet af sin skade, for han er virkelig vigtig for defensiven.
Nu er det blot at håbe, at Mathias Gidsel ikke er alt for medtaget, efter han lidt groggy måtte forlade banen i slutminutterne. Den unge GOGer har gang i endnu en forrygende slutrunde, og det vil gøre rigtig ondt på danskerne, hvis han er væk. Men mon ikke Gidsel nok skal være klar.
Som jeg har skrevet før under dette OL, så er det svært at være pessimist på vegne af landsholdet.
Verdensmestrene har kurs mod mere metal - og et forsvar af den olympiske titel.
