Kampen mod doping har taget en farceagtig udvikling, men Anti Doping Danmark-direktør Michael Ask varsler skærpet kurs mod snyderiet.

For to år siden ankom en delegation til Rusland i forbindelse med Vinter-OL i Sotji. Der blev taget venligt imod de udsendte fra det verdensomspændende anti-doping-agentur, WADA, og der blev vist rundt i laboratorier, kontorer, hilst på direktører, dopingkontrollanter, laboratorie-teknikere og alt, hvad der hører sig til for at analysere prøver fra de deltagende topatleter.

Da det uafhængige observationshold fra WADA vinkede OL-værterne farvel, var det med knus, kram og velsignelse. Sjældent havde man set en mere åben og imødekommende, mere samarbejdsvillig og velsmurt organisation. Sjældent havde man set en regelret retfærdighed spille sig ud.

I den rapport, observationsholdet sendte hjem til ledelsen i WADA, blev det understreget, at Legene i Sotji var en moderne milepæl i dopingbekæmpelsen.

»Overordnet var der tale om en milepæl og de inititativer, der blev vist frem, vil have en positiv og langvarig effekt for rene atleter i fremtiden,« stod der.

Den fremtid, observationsholdet kom til at kigge ind i, viste sig at være en helt anden. For Ruslands anti-doping-program var en pantomime. Et smukt iscenesat stunt, der dækkede over systematiseret snyd. Der var korrupte laboratorie-teknikere eller formummede spionagtige typer, som kunne true de rettænkende til tavshed, hvis noget viste sig at være galt. Der var ’alternative’ laboratorier, som scannede problematiske prøver, inden alarmklokkerne kimede, der var medvidende ledere og politikere i en organiseret form for statsdoping. Og til sidst var der en direktør for Moskvas førende anti-doping-laboratorium, der af egen drift destruerede 1.417 dopingprøver, da WADA bad om at få dem udleveret til nærmere granskning.

Det var den konstatering, der for nylig udløste karantæne til samtlige russiske atleter samlet under Det internationale Atletikforbund, IAAF. Og det er den skandale, der nu har udløst en større kulegravning af andre landes anti doping arbejde.

De gode nyheder er, at Danmark udfører et fint stykke arbejde uden grund til anmærkning. De dårlige er, at der i andre lande eksisterer et system, der i faretruende grad ser ud til at være dårligt, hullet eller nærmest ikke eksisterende.

Det gode spørgsmål er, hvordan WADA i et årti har forsøgt at dæmme op for det allestedsnærværende dopingproblem i moderne topsport uden at opdage eller dæmme op for en skandale som den, atletikken martres af netop nu.

»Det er klart, at man fra WADAs side er træt af at have brugt ti år på at få implementeret systemer uden også at se dem slå virksomt igennem,« pointerer Anti Doping Danmarks direktør Michael Ask.

Ask returnerede torsdag fra en kongres i USA, hvor sammenslutningen af nationale anti doping agenturer (INODA) forsøgte at nå frem til en række anbefalinger i kølvandet på den russiske skandale.

»Det skal være slut med at høre på mere eller mindre gode undskyldninger. Det er også det, WADA har slået fast. Det står nok ikke i den pressemeddelelse, man har sendt ud, men det er konklusionen. Nu skal der ske noget,« understreger Ask.

Anti Doping Danmarks direktør har ret i det med, at der skal ske noget. Hvis ikke tilliden til den internationale sportsverden skal erodere totalt frem mod OL i Rio næste sommer.

Tag for eksempel bare et land som Kenya. Igennem snart en menneskealder har kaffelandets mellem- og langdistanceløbere lagt til myten om, at fattige og naturbårne talenter med piberenserben kunne løbe ekstraordinært stærkt, hvis incitamentet var at komme i skole og ellers få flyttet familien fra armod til arvesølv. Men faktum er, at de kenyanske løbere har vist sig at flirte med bloddopingpræparatet epo, som cykelsporten gjorde det op igennem 1990erne. Og at der aktuelt er 15 kenyanske atletikudøvere i karantæne for brug af doping.

De tal har WADA udbedt sig en forklaring på. Og Kenya skal nu forklare, hvorfor og hvordan landets anti doping system ser ud. Ellers er der plads på den sorte liste.

Den sorte liste har udover Rusland nationer som Argentina, Israel, Bolivia, Ukraine og Andorra stående. Mere overraskende er det måske, at europæiske lande som Belgien, Spanien, Frankrig, Grækenland og Mexico er ’under observation’, som det hedder sig.

»Det er svært at sætte tal på, hvad der skal til for at gøre dopingarbejdet mere effektivt. Men noget af det, de nationale dopingforbund har anbefalet WADA, er, at man tilfører flere penge til efterforskning og inspektionsarbejde. Det kommer til at blive intensiveret, og det er også nødvendigt,« erkender Michael Ask.

»Der skal lægges mere vægt på at komme ned under overfladen. Det er en begmand med en sag som den fra observationsholdet i Sotji, hvor man godkendte anti-doping-arbejdet uden indvendinger. Men man må også se i øjnene, at alle systemer kan omgås, hvis det er det, man vil. Men man forventer jo også, at hvis man som nation går ind i anti-doping-arbejde, så er det, fordi man reelt vil og ikke har lavet et system som det russiske,« pointerer Ask.

»WADA ved godt, at opgaven i de kommende år går fra at være mindre bureaukratisk og frem mod mere kontrol og nedsættelse af en politienhed. Det er den vej, vi kommer til at gå, og det ved de også godt.«