Da Michael Bengtson (28) sammen med sin kæreste Maria Bosse Olsen (27) tog på en éndagstur til McArthurGlen Designer Outlet Neumünster i Nordtyskland var det et par erfarne outlet-shoppere, der fik mulighed for at friske forårsgarderoben op.
Da McArthurGlen Designer Outlet Neumünster i Nordtyskland for halvandet år siden slog portene op, fik vi pludselig nem adgang til et af de store europæiske outlets, hvor hele familien har mulighed for at dyrke shoppegenet.
Med sin beliggenhed blot 140 km sydvest for Puttgarden er det meget nærliggende at tage turen Rødby-Puttgarden med Scandlines, der tilbyder afgange hver halve time. Vi fulgte med, da kæresteparret Michael og Maria tog på indkøbstur.
Meget store besparelser at hente
Både Michael Bengtson og Maria Bosse Olsen er vant til at shoppe rundt blandt de store outletcentre rundt om i verden, og er især begejstrede for Woodbury Common Premium Outlets lidt uden for New York, de store outlets i Raleigh i North Carolina samt de engelske outlets omkring London.
"Vi køber gerne sportsudstyr, sko, Lewis jeans samt tøj generelt, hvor der vel er op imod 70 % at spare i forhold til danske butikspriser for de samme varer og produkter," fortæller Michael Bengtson, der sammen med kæresten Maria er meget interesseret i at dyrke forskellige former for sport.
Tag på shopping-ferie i Nordtyskland
Det var ikke med de store forventninger at Michael og Maria mødtes med den udsendte rapporter en lørdag i centrum af København kl. 7 om morgenen, for efter halvanden times kørsel at kunne trille ombord på den gode færge M/F Prinsesse Benedikte og et overdådigt morgenbord. Efter yderligere 45 minutters planlagt sejlads kørte vi fra borde i Puttgarden, hvor vi efter 140 km kunne trille ind på den store parkeringsplads hos McArthurGlen Designer Outlet Neumünster med plads til 1.700 biler.
"Vores forventninger til turen var ikke helt store da vi begge har været på lignende outlets i både USA og London, så vi tænkte at der rent prismæssigt ikke ville være det store at spare i forhold til danske "outlets". Men dernede erfarede vi, at der rent faktisk var meget gode priser. På flere ting, bl.a. sko, jakkesæt og skjorter, var der store besparelser på op imod 60 % i forhold til danske udsalgspriser," fortæller Maria Bosse Olsen.
Goodiebag med ekstra tilbud
Hvis man som Scandlines kunde henvender sig i ”Centerinformation” lige til venstre efter indgangen fra parkeringspladserne og lader sig registrere, får man udleveret en Goodiebag (”godtepose”), der blandt meget andet godt indeholder nogle ekstra gode tilbud. Det kan være i form af produkter, der aktuelt er ekstra nedsat, eller i form af et ”Fashion Passport” med fem billetter, der hver giver yderligere 10 % rabat på i forvejen ikke ekstra nedsatte varer.
Book billige færgebilletter i dag– Vi havde egentlig ikke planlagt nogle specielle indkøb hjemmefra, men havde selvfølgelig sat os ind i, hvilke brands vi kunne finde hos McArthurGlen Designer Outlet.Udvalgte var rigtig godt i flere af butikkerne og mange steder fik vi ekstra rabat. Eksempelvis havde Ralph Lauren et godt tilbud på skjorter med ekstra 20 % rabat, konstaterer Maria Bosse Olsen.