Læger i Australien har på fantastisk vis skillte siamesiske tvillinger ad, der forbundet i hovedet. Alt håb syntes egentlig at have været ude for to små siamesiske tvillinger i Australien, Trishna og Krishna. Men læger på et børnehospital i Melbourne reddede de små pigers liv.

I nat vågnede Trishna af af sin komatilstand som den første af pigerne, og hun har det godt.

- Hun snakker som Trishna og opfører sig fuldstændig før operationen, lyder det fra hospitalet.

Pigerne hang sammen i hovedet, og derfor var det en yderst vanskelig operation de 16 læger og sygeplejesker arbejdede på i over 32 timer. Men det lykkedes lægerne at skille dem ad, men den kommende tid er afgørende for Trishnas søster, Krishna, der endnu ikke er vågnet af koma.

- Det var et fantastisk øjeblik. At have kæmpet så længe, at have arbejdet så hårdt. Det er ikke bare kulminationen på en dags arbejde, men to år, siger chefkirug på Royal Childrens Hospital, Wirginia Maixner, da Trishna vågnede.

Men hospitalet regner med at prøve at vække Krishna inden for den kommende tid.

Historien om pigerne Trishna og Krishna er på mange måder en fantastisk historie. De to piger blev kort efter fødslen efterladt på et børnehjem i Bangladesh, hvor de er født. En australsk kvinde, der arbejdede som frivilllig i Bangladesh blev grebet af den rørende historie om Trishna og Krishna. De havde ikke en chance for at overleve i Bangladesh, så Danielle Noble tog børnene med til Australien.

- Jeg føler mig så knyttet til børnene, så det har været nogle følelsesmæssige hårde dage, sagde Danielle Noble efter operationen.

Trishna og Krishna er siden blevet adopteret af et australsk ægtepar.