Buttede lever længere
Sundhedseksperter har længe advaret imod overvægt, men japanske forskere siger nu, at det er farligere at være for tynd, hvis man planlægger at få et langt liv. Forskningen viser, at de buttede lever længst.
Det er forskere ved medicinstudierne på Tokyos Universitet, som har gennemført en undersøgelse af levetiden. Det er en undersøgelse, der omfatter 50.000 mennesker mellem 40 og 79 år, og som er lavet over 12 år.
Et af resultaterne er, at personer, der som 40-årige er lidt overvægtige, kan vente at leve seks til syv år længere end meget tynde personer og et par år længere end de mere kraftigt overvægtige.
- Vi har fundet ud af, at tynde mennesker lever med den største risiko. Vi havde ventet, at tynde mennesker ville have den korteste levetid, men vi havde ikke ventet, at forskellen ville være så stor, siger professor Shinichi Kuriyama, der står bag forskningen.
- Det er blevet sagt, at mange tynde mennesker har et kort liv, fordi mange af dem er syge eller ryger. Men forskellen er næsten uforandret, selv om vi fjerner disse faktorer, siger han.
Det menes, at årsagen til de tyndes kortere liv er, at de har mindre modstandskraft over for sygdomme som blandt andet lungebetændelse.
Men Kuriyama advarer om, at det her ikke betyder, at man skal spise så meget, man vil.
- Det er bedre, at tynde mennesker opnår normalvægt, men vi tvivler på, at det er godt for folk med normalvægt at tage på, siger han.
/ritzau/AFP
kilkaya stream group placeholder

Shoppingtips med reklamelinks
Ny storfilm fra Pixar:
Se den her
Ny storfilm fra Pixar:
Se den her
Ny storfilm fra Pixar:
Se den her
Champions League
Hold k*ft
et mål!
Hold k*ft
et mål!
Hold k*ft
et mål!