Chris MacDonald vil i et nyt tv-program forsøge at helbrede danskere med bl.a. diabetes og hjerte-/karsygdomme - helt uden medicin.
Hver eneste dag propper millioner af danskere sig med piller og medicin, fordi de lider af diabetes, hjerte-/karsygdomme eller forhøjet kolesterol og blodtryk. Men kan disse danskere blive raske – bare ved at ændre livsstil? Det spørger sundhedscoach Chris MacDonald sig selv og resten af Danmark om i et nyt tv-projekt.
Programserien, der kommer til at hedde ’U-turn’, vil sætte fokus på en række livsstilssygdomme, som i høj grad er udbredt i Danmark. Ved hjælp af hård fysisk og mental træning mikset med den rette kost og søvn vil Chris MacDonald forsøge at helbrede otte danskere, der lider af diabetes2, hjerte-/karsygdomme, stress med mild depression eller metabolisk syndrom. Sidstnævnte er ikke en egentlig sygdom, men består af en række symptomer som forhøjet blodtryk, kolesterol og insulinværdier samt overvægt.
- Vi lever i dag i en verden, hvor vi sætter vores lid til medicinen og ofte glemmer, at vi selv kan gøre meget for at komme vores sygdomme til livs, siger Chris MacDonald og fortsætter:
- Og det er her, fascinationen for mig ligger. Jeg er nysgerrig efter at vide, i hvilken grad vi kan gøre mennesker raske med naturlige ting som kostændringer og motion.
Vil du være en del af ’U-Turn’?
Undervejs vil deltagerne være under observation via tests på Gentofte Hospital og Institut for Idræt på Københavns Universitet. Projektet er ifølge Chris MacDonald en gylden mulighed for at grave dybere i, hvad der egentlig sker, når mennesket tager vare på sig selv.
- Hvis det virker, håber jeg, at det vil være med til at skabe en del debat i forhold til, hvad vi skal gøre med mennesker, der har de livsstilssygdomme. Måske kan vi lægge noget af al den medicin, vi fylder os med, på hylden siger Chris MacDonald og fortæller, at næsten 70 pct. af alle danskere er i risikozonen for at udvikle en af de fire sygdomme.
Ydmyg og spændt
For at projektet skal lykkes, kræver det ikke kun, at de otte deltagere kæmper alt, hvad de kan. Det kræver også noget ekstra fra Chris MacDonald, der går ydmygt til opgaven.
- Det bliver spændende at se, om jeg kan motivere de her mennesker, der sikkert har mistet en del håb og motivation for overhovedet at blive raske. Det bliver ikke nemt, og det kræver, at jeg skal være skarp, siger han og tilføjer:
- Men jeg glæder mig.
’U-turn’ vil blive sendt i starten af 2013 og er støttet af Trygfonden.
Chris MacDonald gennemgår nedenfor, hvorfor søvn, kost og motion er så vigtig for ens livskvalitet:
Motion
Den mest effektive faktor i forhold til at reducere medicinforbruget. Den rette mængde og type motion kan være med til at øge din livskvalitet markant. Intensitet, frekvens og varighed er her nøgleordene. Kredsløbstræning, hvor pulsen er høj, samt styrketræning er den mest effektive form for træning. Selv personer med stabiliseret hjertekarsygdom kan træne ved moderat intensitet. Styrketræning har også positive effekter. Men start langsomt, øge belastningen og reducer antallet af gentagelser. Dog er tung styrketræning ikke hensigtsmæssig for personer med forhøjet blodtryk. Desuden er alle former for fysisk aktivitet, som man kan få inkorporeret i din dagligdag, vigtig.
Kost
Overvægt er ofte en af årsagerne til livsstilsrelaterede sygdomme. Det er derfor en god idé, at du er bevidst om den mængde energi, du dagligt indtager. Din hjerne har et overlevelsesinstinkt, der gør, at den automatisk er indstillet på at gå efter mad, som indeholder sukker, salt og fedt. Minimér indtagelsen af disse fødevarer og gå i stedet efter frugt, grønt, magert kød og kostfibre. Personer med forhøjet kolesterol skal begrænse indtaget af især mættet fedt.Spis efter årstiden, så kosten bliver så varieret som mulig.
Søvn
Søvn er den ultimative måde at lade sine batterier op. Hver dag fylder man ting i rygsækken, som dræner batterierne, og en af de bedste måder at tømme rygsækken er ved at få en god nats søvn. Søvn har ikke en direkte effekt på livsstilsrelaterede sygdomme, men påvirker i høj grad ens evne til at gøre en indsats på de andre områder og det generelle energiniveau. De fleste personer har behov for 7-8 timer hver nat.
Ovenstående er vejledende, da man til enhver tid bør koordinere indsatsen med sin læge og få fagkyndig individuel vejledning.
