Man kunne mene meget om forfatteren og debattøren Mads Holger, der mandag blev fundet død i et sommerhus på Sydfyn. Men Mads Holger var som få. Opvokset på Nørrebro med en hårdtarbejdende alenemor. Faderen glimrede mest med sit fravær

»Jeg kan ikke løbe fra, at min mor var enlig mor og sygeplejerske, og min far blev udråbt som Hiv-manden på Ekstra Bladets spiseseddel og hængte sig selv i en fængselscelle. Jeg har klaret mig på trods. Min udfordring har været at finde ud af, hvem jeg skulle være, fordi jeg ikke havde en far i mit liv. Min far efterlod mig intet udover en gæld, som jeg venligst afslog at vedkende mig,« sagde Mads Holger i oktober til BT.

Han var kendt som en provokatør med sans for selviscenesættelse. Senest da han som konservativ folketingskandidat vakte furore i det gamle lov og orden parti ved at kalde liste C ’en døende patient’. Han har eksponeret sig selv på at feste med rigmænd i Syrien og Saint Tropez, kysset med prinsesser og piger fra Herlufsholm Kostskole og i otte måneder været gift med tv-journalisten Paula Larrain. Gjort smukke kvinder, champagne og sine to fornavne til sit varemærke, men også fået en bachelor i teologi, en blog på Berlingske og etableret Danmarks eneste flyvende natklub Klub Jet.

Da en journalist for år tilbage satte sig for at trække jakkesættet af Mads Holger og afsløre, at han i virkeligheden kom fra et socialt belastet Nørrebro-kvarter, blev Mads Holger rasende.

»Han ville gerne lave historien ‘Mads Holger er fuld af lort’. Men Stengade er min historie. Jeg har faktisk ikke hævdet at være aristokrat. Kald mig en labs, anløben løjser eller charlatan, om du vil, men sgu ikke jetsetter,« lød det dengang fra Mads Holger.

LÆS HELE DEN OVERRASKENDE HISTORIE OM MADS HOLGERS BAGGRUND OG HANS TANKER OM SIN FAR HER PÅ BT PLUS

OBS: Interviewet med Mads Holger er skrevet i oktober 2015


Man kunne mene meget om forfatteren og debattøren Mads Holger, der mandag blev fundet død i et sommerhus på Sydfyn. Men Mads Holger var som få. Opvokset på Nørrebro med en hårdtarbejdende alenemor. Faderen glimrede mest med sit fravær

OBS: Følgende interview med Mads Holger er skrevet i oktober 2015

’John Little - 1942 - 2001’ står der på den lille flade sten under et net af grønne stængler. Selv i tusmørket finder Mads Holger med determinerede skridt urnegraven på Assistens Kirkegården på Nørrebro i København. Men han vil ikke gøre sig bedre, end han er. Han besøger sjældent sin fars grav.

I live var den dansk-skotske maler John Little en masse for mange, maler, ophavsmand til det københavnske karneval og særligt for kvinder, men for sin søn spillede han kun en rolle i kraft af sit fravær og sit farvel.

»Jeg kan ikke løbe fra, at min mor var enlig mor og sygeplejerske, og min far blev udråbt som Hiv-manden på Ekstra Bladets spiseseddel og hængte sig selv i en fængselscelle. Jeg har klaret mig på trods. Min udfordring har været at finde ud af, hvem jeg skulle være, fordi jeg ikke havde en far i mit liv. Min far efterlod mig intet udover en gæld, som jeg venligst afslog at vedkende mig,« siger Mads Holger i dag.

Den gule mur om Assistens Kirkegård på Nørrebro danner rammen om det meste af Mads Holgers livshisorie. Han blev født på Skt. Josefs Hospital i nabogaden Griffenfeldsgade, voksede op et stenkast derfra i et socialt boligbyggeri i Stengade og inde bag muren ligger hans far i dag begravet. Foto: Simon læssøe
Den gule mur om Assistens Kirkegård på Nørrebro danner rammen om det meste af Mads Holgers livshisorie. Han blev født på Skt. Josefs Hospital i nabogaden Griffenfeldsgade, voksede op et stenkast derfra i et socialt boligbyggeri i Stengade og inde bag muren ligger hans far i dag begravet. Foto: Simon læssøe
Vis mere

Provokatør

Han er kendt som en provokatør med sans for selviscenesættelse. Senest da han som konservativ folketingskandidat vakte furore i det gamle lov og orden parti ved at kalde liste C ’en døende patient’. Han har eksponeret sig selv på at feste med rigmænd i Syrien og Saint Tropez, kysset med prinsesser og piger fra Herlufsholm Kostskole og i otte måneder været gift med tv-journalisten Paula Larrain. Gjort smukke kvinder, champagne og sine to fornavne til sit varemærke, men også fået en bachelor i teologi, en blog på Berlingske og etableret Danmarks eneste flyvende natklub Klub Jet. I dag er han 37 år og holder stadig hof på in-stedet Victor i København.

Da en journalist for år tilbage satte sig for at trække jakkesættet af Mads Holger og afsløre, at han i virkeligheden kom fra et socialt belastet Nørrebro-kvarter, blev Mads Holger rasende.

»Han ville gerne lave historien ‘Mads Holger er fuld af lort’. Men Stengade er min historie. Jeg har faktisk ikke hævdet at være aristokrat. Kald mig en laps, anløben løjser eller charlatan, om du vil, men sgu ikke jetsetter.«

Hans og ni andre kendtes historier om at vokse op på trods er en del af bogen ’Underdanmarks Jægersoldater’, som tidligere formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen snart udgiver med på forlaget Gyldendal.

Mads Holger var omgivet af kvinder, da han voksede op. Sin mor, mostre, bedstemor og en halvlillesøster. Privatfoto
Mads Holger var omgivet af kvinder, da han voksede op. Sin mor, mostre, bedstemor og en halvlillesøster. Privatfoto
Vis mere

Mads Holger voksede op på Stengade i en lejlighed i det socialt belastede kvarter på indre Nørrebro, som tidligere gik under navnet Den sorte firkant. Privatfoto
Mads Holger voksede op på Stengade i en lejlighed i det socialt belastede kvarter på indre Nørrebro, som tidligere gik under navnet Den sorte firkant. Privatfoto
Vis mere

Et skolefoto af Mads Holger. Han gik på Sortedamsskolen på Østerbro og fortsatte siden på privatskolen Bording Friskole. Privatfoto
Et skolefoto af Mads Holger. Han gik på Sortedamsskolen på Østerbro og fortsatte siden på privatskolen Bording Friskole. Privatfoto
Vis mere

Fisk og pomfritter

»Jeg bryder mig ikke om at klynke, men jeg har haft behov for skabe en lykkelig fortælling om mig selv, fordi jeg ikke havde en far til at vise vejen. Jeg har altid stræbt efter det, der glimtede, men tro det eller lad være, ikke for pengene. Havde de været vigtige for mig, havde jeg været mere Herning-agtig, smidt slipset og gået i gummisko og solgt annoncer til telefonbøger.«

BT møder ham på Sankt Hans Torv på Nørrebro i København skråt over for restauranten Quattro Fontane, som gennem 20 år har serveret italiensk mad, og som stadig serverer de fiskefileter og pomfritter til 45 kroner, som Mads Holger altid valgte, når der var noget at fejre i familien. Det var, inden pladsen blev saneret med fliser og springvand og blev omgivet af caféer, specialforretninger og hundedyre lejligheder. Dengang det endnu var et stort vejkryds, hvor Fælledvej ledte op til Nørrebrogade og den belastede del af indre Nørrebro, der gik under navnet ‘Den sorte firkant’. Det var her på nonnehospitalet for enden af Griffenfeldsgade, at Mads Holger Norgaard Madsen kom til verden i 1977.

Kortvarig affære

Han var resultatet en kortvarig affære mellem hans danske mor og den dansk-skotske kunstmaler John Lindsay Little , der havde atelier i Skagen og delvist boede på Christiania, når han ikke rejste verden rundt. Som ildsjælen bag det københavnske karneval i 80’erne blev faderen kendt som ’Københavns Kong Karneval’, men han blev også beskrevet i Politiken som en mand, der delte vandene. For nogle var han ’dynamisk idealist, energisk og utrættelig i forfølgelsen af sine mål’, men for kritikerne fremstod han ’manisk, selvovervurderende og brandirriterende’.

En af de kvinder, som var blandt hans ofre, og som var med til at få ham idømt syv års fængsel for hensynsløst at sprede sin hiv-smitte i 2001, beskrev dengang Mads Holgers far over for BT som en ’storcharmør’ med ’uimodståelig udstråling’.

For Mads Holger var han ikke-eksisterende som far. Han mødte ham otte-ti gange som barn og ung. Husker en tur til hans hus og atelier i Skagen, men det og andre møder skriver sig ikke ind som store følelsesmæssige skel i hans livshistorie.

»Jeg savnede ham ikke. Det ville være som at savne en bog, man ikke har haft. Han var et maskulint fravær i min opvækst. Men jeg har, indrømmet, savnet råd og retning, en faderskikkelse giver.«

Mads Holger flytter seks-syv gange som barn. En længere årrække tilbringer han bag de brune mursten på Stengade ved Folkets Park på Nørrebro. En fireværelseslejlighed på anden sal, hvor han vokser op med sin halvlillesøster og sin mor, som er sygeplejerske.

»Vi havde tøj på kroppen og brød på bordet, men det var ikke det bedste brød og det smarteste tøj. Jeg bekymrede mig væsentlig mere om pengesager end andre børn. Ville det gå? Var der råd til lejrskole? Der var en generel utryghed. En nervøsitet, som man fornemmer som barn.«

Mads Holger har aldrig gået på Herlufsholm Kostskole, men han kom der meget og omgav sig i en periode med ’Herluf-pigerne’, som han kaldte dem. Kvinden til højre var hans daværende kæreste. Skoleuniformerne var ’ægte’, men fletningerne instrueret til lejligheden.?Privatfoto
Mads Holger har aldrig gået på Herlufsholm Kostskole, men han kom der meget og omgav sig i en periode med ’Herluf-pigerne’, som han kaldte dem. Kvinden til højre var hans daværende kæreste. Skoleuniformerne var ’ægte’, men fletningerne instrueret til lejligheden.?Privatfoto
Vis mere

15 år og sammen med sin barndomsveninde Stine Mogensen. Mads Holger havde det princip, at han ikke ville smile på billeder eller kigge ind kameraet. Et princip, der siden har drevet fotografer til vanvid med. Privatfoto
15 år og sammen med sin barndomsveninde Stine Mogensen. Mads Holger havde det princip, at han ikke ville smile på billeder eller kigge ind kameraet. Et princip, der siden har drevet fotografer til vanvid med. Privatfoto
Vis mere

Mads Holgers far John Little blev kendt som ’Københavns Kong Karneval’, da han i 1982 stablede det første pinsekarneval på benene. Han var en ildsjæl, men meningerne var delte. Han blev kaldt en energisk og utrættelig idealist, men også manisk og selvovervurderende. Foto: Svend Aage Mortensen
Mads Holgers far John Little blev kendt som ’Københavns Kong Karneval’, da han i 1982 stablede det første pinsekarneval på benene. Han var en ildsjæl, men meningerne var delte. Han blev kaldt en energisk og utrættelig idealist, men også manisk og selvovervurderende. Foto: Svend Aage Mortensen
Vis mere

Onkel som forbillede

Som i alle fortællinger er der også hjælpere på vejen. I Mads Holgers liv lyser hans onkel op som et maskulint forbillede blandt hans mostre, mor, bedstemor og søster. En verdensmand, flyvsk og fandenivoldskhed. En ballademager med glimt i øjet og damernes ven, som nyder Mads Holgers beundring.

Bedstemoderens hjem ved søerne i København bliver også det, han i dag kalder ’et helle i kaos’.

»Der var trygt og varmt mad på bordet. Men vigtigst af alt var der råd - i ordets dobbelte forstand. Der var økonomisk råd til en gæst til, men også råd som i, nu skal du høre min dreng. En vejledning og retning, som jeg savnede. Nu lyder jeg som Hans Christian Varnæs, men der var ordentlighed, flid og en stolthed ved at udrette, som jeg ikke så i mine forældres generation.«

Med til den historie hører, at Mads Holger pga. en af mange skiftende adresser i opvæksten faktisk tilbringer skoleårene blandt det bedre borgerskabs børn på Sortedamsskolen på Østerbro, og mens venners forældre installerer deres børn i lejligheder som 18-årige og banker døre ind på deres afkoms vegne, forsøger Mads Holger at finde fodfæstet i voksenlivet fra en etværelseslejlighed, som han deler med to andre i Pisserende-kvarteret i indre København. Der var øl og damer i de år, og det var ‘tarveligt’ i ordets fattige forstand. Han levede i en formørkelse i de år. Deprimeret, uden at være ’klinisk depressiv’.

»Som lille og senere ung havde jeg en forventning om, at ’nu ringer de voksne nok’ og siger ’godt gået min dreng’. Kunne du forestille dig en stilling her? Vil du udgive en bog? Være vært i et program? Det skete for mine venner, men de voksne ringede aldrig til mig. Jeg havde ikke det netværk, jeg måtte selv ud at gøre mig interessant. ’Jeg tager tingene, som de kommer,’ siger nogle. Løgn! Tilværelsen er aldrig kommet til mig. Den har ikke ringet mig op. Det har jeg tit været ked af.«

Mads Holger har tømt glasset med husets rødvin og trænger til en smøg. Han vender tilbage fra kulden med en bøn.

»Du må love at medtage følgende: Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har haft en god og kærlig mor, som har givet mig mange ting, til trods for at det ikke har været let. Det er meget vigtigt for mig.«

Hiv-manden

Mads Holger sidder på en natklub i Paris, dengang moderen i begyndelsen af 2001 ringer ham op og indvier ham i den sag, som giver hans far det sidste tilnavn. ’Hiv-manden’ kalder Ekstra Bladet ham på sin spiseseddel. Forinden er den 58-årige John Lindsay Little blevet anholdt og fængslet i Gøteborg for at have smittet flere kvinder med hiv. I 16 år har han båret rundt på en dødbringende hiv-virus, og trods viden herom har han dyrket ubeskyttet sex med utallige kvinder.

Faderen bliver selv smittet i slutningen af 80’erne, længe efter Mads Holgers fødsel, men så tidligt i hiv-sygdommens historie, at lægerne endnu ikke kan hindre den i at udvikle sig til aids, som man kan i dag.

To svenske kvinder blev smittet af John Little og flere er under mistanke, men kun den svenske lovgivning er dengang hård nok til at retsforfølge ham.

»Det var mærkeligt. Jeg kan huske, at jeg gerne ville se ham, og at jeg blev vred, da politiet ikke ville lade mig besøge ham.«

I stedet begynder den 22-årige Mads Holger at føre daglige telefonsamtaler med sin far, der sidder i en celle i Gøteborg.

John Lindsay Little blev bisat fra Hellig Kors Kirke ved Assistens Kirkegård, hvor  faderens mangeårige ven præsten Erik Bock stod for bisættelsen. Foto: Mogens Flindt
John Lindsay Little blev bisat fra Hellig Kors Kirke ved Assistens Kirkegård, hvor  faderens mangeårige ven præsten Erik Bock stod for bisættelsen. Foto: Mogens Flindt
Vis mere

I 90’erne blev Mads Holger journalist på lokalbladet Rendestenen for den såkaldte Pisserende i indre København. Privatfoto
I 90’erne blev Mads Holger journalist på lokalbladet Rendestenen for den såkaldte Pisserende i indre København. Privatfoto
Vis mere

Mads Holger og to venner transporterede selv faderens urne hjem fra Sverige, hvor faderen tog sit eget liv i 2001. Foto: Mogens Flindt
Mads Holger og to venner transporterede selv faderens urne hjem fra Sverige, hvor faderen tog sit eget liv i 2001. Foto: Mogens Flindt
Vis mere

Guds straf

»I 16 år havde han været smittet, og som i en kiosknovelle brød sygdommen ud den dag, han blev sat fast. Han mistede synet og førligheden og kunne ingenting. Han talte om Guds straf. Det var meget gammeltestamentligt. Han var åbenlyst døende. Han havde brug for, at jeg lyttede til ham. Det var forfærdeligt, at han, vidende om sin smitte, handlede, som han gjorde. Det var amoralsk og helt forkasteligt, men han havde brug for at angre. Og det skal himlen vide, at han gjorde.«

Den sidste samtale har Mads Holger med sin far, da han som studerende sidder på det teologiske fakultet på Københavns Universitet. Den varer to timer.

»Det var en form for syndsforladelse, han søgte. Der er noget mærkeligt i at agere skriftefader for sin egen far på hans dødsleje. Det burde være mig, men i stedet var det min far, der udbredte sig om sine synder.«

I retten indrømmer John Little, at han vidste, han var hiv-smittet. Han erkender, at han burde have fortalt sine elskerinder det, men forsvarer sig med, at ingen, som ikke er smittede, kan forstå, hvordan det er at bære sådan en sygdom. »Forhold til kvinder var, som han sagde i retten, nødvendige på samme måde, som det for passagererne på Estonia var nødvendigt at kravle op i redningsbåden,« lod han forstå i retten ifølge Politiken.

Faderen tog sit eget liv

Den dag, hans far bliver idømt syv års fængsel for hensynsløst at have smittet to kvinder med den livsfarlige virus og udsat flere for smittefare, tager han sit eget liv i cellen. Han hænger sig i ledningen til en clockradio. Enten er det groft forsømmeligt eller medlidenhed fra betjentene, mener Mads Holger. Han opklarer det aldrig, selvom hans fars forsvarsadvokat foreslår at sagsøge politiet. John Littles dengang ukendte søn afslår.

»Jeg havde ikke det menneskelige overskud til at se mig på flere spisesedler. Hvis jeg gjorde det, kunne jeg ikke holde folk som dig væk fra kroppen. Jeg kan stadig huske, jeg sad med en stærkt alkoholiseret journalist fra Billed-Bladet, og aldrig er der blevet hældt så mange guldbajere på mig i forsøget på at få en historie ud af mig, men jeg fastholdt, at jeg ikke ville have mit navn i avisen med min fars historie.«

I en ramponeret folkevogn kører Mads Holger med sine to barndomskammerater, Lille Frede og Store Frede, til Gøteborg i Sverige for at hente sin fars få ejendele og urne. ’En masse gammelt lort’. Malergrej, en transistorradio og en samling tørre cigarer. Over for politistationen ligger Ullevi-stadion, hvor John Faxe Jensen ti år tidligere har ramt den ‘lige i røven’ og gjort Danmark til europamestre i fodbold. ’Den største maskuline fortælling i min generation’, som Mads Holger kalder det.

»Der var noget poetisk og filmisk over at træde ud i vores jakkesæt og sorte solbriller, med cigarer i munden og med min fars urne under armen. Vi var pissebange for pressen, men lignede noget fra ’Men in Black’, og aldrig har det været så let at finde Holger. Det var på alle måder idiotisk. Vi overvejede at begrave ham under målet på Ullevi-stadion. Det havde været en smuk udgang. Der var en masse uafsluttet papirarbejde, som vi ikke gad vente på, så vi smuglede ham faktisk over grænsen.«

Han smågriner, mens han malerisk beskriver rejsen i folkevognsrugbrødet tilbage til Danmark.

Men hvad satte hans fars død gang i af følelser?

Han rynker panden.

»Ikke en skid. Hans død gjorde bare det maskuline fravær endnu mere bevidst for mig. Mest af alt fordi grædekoner som dig spurgte: Hvad betød din far for dig? Det anede jeg ikke. Jeg følte intet savn. Men jeg har haft behov for at udfylde den patriarkalske rolle, der manglede i mit liv, hvilket nok siger en del om, hvorfor jeg blev, som jeg er. Det har været svært at være lille, når ingen var den store i min tilværelse. Da jeg voksede op og ville træde ind i rollen som den store, måtte jeg heller ikke fortælle andre, hvordan verden hang sammen. Det har givet mig en fandens ballade.«

I 2009 søsatte Mads Holger natklubben Klub Jet, hvor han fløj udvalgte gæster til fest i Istanbul, Beirut, Marrakech og Moskva. Privatfoto
I 2009 søsatte Mads Holger natklubben Klub Jet, hvor han fløj udvalgte gæster til fest i Istanbul, Beirut, Marrakech og Moskva. Privatfoto
Vis mere

Ægteskabet med tv-journalisten Paula Larrain blev indgået i 2007 og varede i otte måneder. De har ifølge Mads Holger indgået en ikke-angrebspagt, så han udtaler sig ikke om ægteskabet.  Foto: Mogens Flindt
Ægteskabet med tv-journalisten Paula Larrain blev indgået i 2007 og varede i otte måneder. De har ifølge Mads Holger indgået en ikke-angrebspagt, så han udtaler sig ikke om ægteskabet. Foto: Mogens Flindt
Vis mere

Kontaktet af fars elskerinder

Faderen bliver bisat fra Hellig Kors Kirke med faderens mangeårige ven Erik Bock som præst og lagt i jorden på Assistens Kirkegård. Han peger kirken ud, mens vi slentrer ned ad Nørrebrogade i tusmørket. Han har egentlig ikke tid, fordi han har lovet ’lillemor’, kæresten gennem tre år, dramatikeren Kathrine Maria Amann, at være hjemme klokken 19.00. Hjemme er hendes lejlighed på Østerbro.

Han går med hastige skridt. Fortæller, at flere af faderens kvinder efterfølgende har kontaktet ham. Selv en af dem, der blev smittet. ’Det må være Stockholm-syndromet’, konstaterer Mads Holger tørt. Syndromet, hvor et gidsel fatter sympati for sin fangevogter.

Kan han se sin far i sig selv?

»Jeg kan i hvert fald genkende det entreprenante liv, skabertrangen og det berejste fra ham. Ligesom der også er visse ligheder, når det kommer til damer. Man kan så gisne om, hvorvidt det sidder i generne, eller det er tilfældigt.«

Juridisk fik han kun en milliongæld, som han afslog at vedstå - ’åndeligt’ fik han ’intet’.

»Hans forældre var professorer, og han fik en stor arv, men han gav intet videre økonomisk, kulturelt eller læremæssigt, og det har jeg siden bebrejdet ham. Han blev symbolet på generationen, der ikke gav noget videre til deres børn. Jeg anklager ikke min mor og min far, men hele deres generation for ikke at give noget videre til deres børn.

Faderens urnegrav på Assistens Kirkegård på Nørrebro, hvor store danskere som H.C. Andersen og Søren Kierkegaard ligger begravet. Foto: Simon læssøe
Faderens urnegrav på Assistens Kirkegård på Nørrebro, hvor store danskere som H.C. Andersen og Søren Kierkegaard ligger begravet. Foto: Simon læssøe
Vis mere

 

Den omvendte verden

De omvendte roller, hvor han måtte agere skriftefader for sin egen far ,kalder han et alment og uklædeligt træk ved sine forældres generation. 68’erne, som ikke kunne finde ud af at løfte ansvaret som forældre. Senest dokumenteret i den hjerteskærende film om fristadens Christianias børn, der voksede op med skyggesiderne af hippie-eventyret.

»Jeg kan genkende den omvendte verden fra mine venner, som også har ageret de voksne og hjulpet deres forældre gennem skilsmisse, alkoholisme og pis og lort. Da jeg så dokumentaren om Christiania, tænkte jeg: Ja! Sig det. Højere, vildere. Medierne er nogle svæklinge og journalisterne en flok christianitter, som aldrig satte fokus på det uudtalte svigt. Det svineri, 68’erne lavede, bliver glemt. Historien dør ud, og livet går videre, som om intet var hændt. Hvis man vil forstå mine forældres generation, kan man læse min historie.«