Grundlovsdag markerer det danske demokrati, og det skal fejres, understreger statsministeren. Danmark er dog ikke i mål endnu, og der er stadig fastlåste kønsbilleder, lyder det.
»Vi skal fejre vores historie, for den husker os på, at det land, vi har i dag, ikke er en selvfølge.«
Det understreger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sin tale ved fejringen af 100-året for 1915-grundloven fredag på Christiansborg.
I sin tale nævner statsministeren flere gange, at kampen mod ligestilling ikke har været uden udfordringer.
»Det tog tid, stædighed og kamp. Det var ikke kvinder mod mænd men en fælles kamp for frihed. Danmark er ikke et land, hvor alle er ens, men et land, hvor alle har mulighed for at blive, hvad de vil,« fastslår statsministeren, som takker fortidens demokratiske kæmpere:
»Lad os sende en stor tak til de kvinder og tak til dem, vi i dag står på skuldrene af. Til de generationer, der banede vejen for os andre. Der er altid nogle, der går forrest. Vi skylder dem at holde fast i det, der har gjort Danmark til noget helt særligt.«
Hvad angår ligestillingen, er vi ifølge statsministeren dog ikke helt i mål endnu.
»Der er stadig fastlåste billeder af, hvordan mænd og kvinder skal være. Det går ud over den enkelte, samfundet og både mænd og kvinder bliver tabere. Vi er nået langt på 100 år, men der er stadig mere at gøre.«
Også Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), understreger i sin tale, at den danske frihed og folkestyret aldrig må tages for givet. Også han roser den danske demokratiske udvikling.
»Vi har gennemlevet verdenskrige, besættelse og atomfrygt. Men det har også været 100 år med mageløse opfindelser og fremskridt. Danmark siden 1915 er historien om de vældige fremskridt, der udfolder sig, når både mænd og kvinder får lov til at udfolde sig,« siger han og pointerer:
»Demokrati er som kærlighed - den bliver større af at blive delt.«
Statsministeren vil Grundlovsdag også tale ved folkefesten på Christiansborg Slotsplads, mens også dronning Margrethe taler på Christiansborg.
