Budskabet fra tre fagforbund dødsens farligt

Helle Ib: Dødsens farligt for oppositionen

Helle Ib

3F, HK og Dansk Metal har skabt ny usikkerhed om S og SF's plan 'Fair Løsning', vurderer Helle Ib. (Foto: Nils Meilvang) Se stort billede

Når selv tre store fagforbund som 3F, Dansk Metal og HK er kritiske overfor planen om, at vi skal arbejde 12 minutter mere, har S og SF et problem.

- Hvis budskabet fra de tre fagforbund bliver modtaget på den måde, at det er en undsigelse af planen, er det dødsens farligt for S og SF, siger Helle Ib, som er tilknyttet B.T. som kommentator og lederskribent.

I et indlæg i Berlingske Tidende i dag opfordrer de tre forbundsformænd Poul Erik Skov Christensen, Thorkild E. Jensen og Kim Simonsen S og SF til at finde alternativer til 'Fair Løsnings' plan om at hæve arbejdstiden med 12 minutter om dagen.

De tre betegner mere planen som markedsføring end som en plan med et reelt indhold, der kan trække Danmark ud af krisen.

- Overskriften har tiltrukket sig temmelig stor opmærksomhed, men sikringen af et stigende arbejdsudbud, hviler ikke blot på at øge arbejdstiden. Det vil næppe heller være særlig effektivt, da mange i forvejen arbejder langt over 37 timer, siger de tre formænd i deres kommentar i Berlingske i dag.

De slår fast, at der mere til for at løse Danmarks økonomiske problemer, men at de samtidig er parate til at løse deres del af opgaven.

På den baggrund vurderer Helle Ib, at der er sået ny tvivl om, hvad S og SF's bud på en kriseløsning reelt er.

- Det helt store problem for S og SF er, hvis der efterlades et indtryk af, at man  ikke helt ved, hvad man kan regne med. Men det er naturligvis positivt for S og SF, at fagbevægelsen bekræfter sin vilje til at være med til at finde de 15 milliarder kroner, som der tales om. Uanset om pengene skal findes ved at sætte arbejdstiden op eller igennem en kombination af mange forskellige tiltag, siger hun.

Skal S og SFs plan om 12 minutter længere arbejdstid ikke forstås så bogstaveligt eller er det rent fup, hvis de ikke mener, hvad de siger? Scroll ned og deltag i debatten

Læs også

Your comment
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
Kommentarer

Spildte kræfter

Af: Rigmor K. Bisgaard, Onsdag den 18. august 2010, 08:28

Så meget energi og medieopmærksomhed til ingen nytte!
Al snak og for nogen "håb" om at S og SF har en fair løsning og er et godt alternativ til nuværende regering og det rene bluff.

Der går lige nogle år før de har en kompetent statsministerkandidat.
Han/hun kommer ikke ud af det blå men kun ved ydmyg indstilling og troværdighed langt ind i sjælen.

3f ikke meget bedre

Af: Per jensen, Tirsdag den 17. august 2010, 18:11

3F´s ledelse købte landskamp billetter til DK - Tysklands træningskampen for 60.000,- Hvordan fanden gavner det medlemmerne?

Velbekomme!

Af: Michael Nielsen, Tirsdag den 17. august 2010, 16:26

Sass Larsen: "I princippet er vi ligeglade med, hvordan man henter 15 mia. kr. Vi skal bare bruge pengene."

Altså...skattestigninger. 15 mia. der kommer oven i de 19 mia. fra Fair Forandring.

Regning til danskerne ~13.500,- i ekstra skat om året. Velbekomme!

Hvad fan´

Af: Bo Rasmussen, Tirsdag den 17. august 2010, 15:56

Nu sutter min fagforening sgu også røv på rød stue - hvordan hænger det lige sammen med at jeg leger på blå stue.

"det var jo ikke sådan ment Helle"

Jeg er i fagforening, fordi den hjælper sine medlemmer og jeg ser det som deres vigtigste mål, at få mig ned i arbejdstid - sgu da ikke op!

Jeg kan derimod støtte arbejdsfordeling, således at alle arbejder lige meget og har fri lige meget. 24 - 32 timer vil være passende og så er der plads til rigtig mange arbejdsløse. Så har vi afskaffet arbejdsløsheden over en nat - sparet en masse sociale ydelser, og alle er glade...........

De arb.løse bliver jo ikke glade af stadigvæk at være uden job, og dem i job bliver sgu ikke glade for at arbejde mere.

Det eneste der sker ved at skære lidt i børnecheken, er at forældrene pr. automatik bliver lidt mere opfindsomme og sparsommelige, og børn behøver ikke at gå i dyrt mærkevaretøj, hvis det er på bekostning af at andre skal arbejde mere.........................Det er der sgu ikke noget socialt ved!

Helle Ib

Af: Bo Rasmussen, Tirsdag den 17. august 2010, 14:43

Vælgerne vil gerne have et klartsvar fra fagbevægelsens top:

Siger de "top" eller "not" til den tossede plan ?

Fagbosserne skylder deres medlemmer et krystalklart svar -
også om det så kan koste en borgerlig regering 4 år mere.........

Pres fagbosserne for et svar.

DER MANGLER TYNGDE OG...............

Af: Bo Rasmussen, Tirsdag den 17. august 2010, 14:32

Gennemslagskraft i de røde og lyserødes plan, som nærmest må betegnes som "Nul-PLANEN".

En ægte socialdemokrat, har sine børn gående i folkeskolen - alt andet er jo at undsige den, og sige nej til integration, og derved er man i min optik, mere fremmedfjendsk end DF.

En ægte socialdemokrat - betaler sin skat med stor glæde, for "vi står sammen, gør vi"

Helle T. og gemal gør ingen af tingene.

Det er ikke det hun siger, men mere løgnen i sig selv..............................

Budskabet er tydeligt

Af: Søren Hansen, Tirsdag den 17. august 2010, 13:17

"- Hvis budskabet fra de tre fagforbund bliver modtaget på den måde, at det er en undsigelse af planen..."

Det kan da på ingen måde opfattes som andet!

Hele "Fair løsning" var engang flot anlagt markedsføring, og forsøg på vildledning af vælgerne.
Man glemte jo også at snakke om privatskoler som var oppe netop som "Fair løsning" kom frem.

Der har aldrig været noget virkelighed i den hensigtserklæring "fair løsning" er.

"Genopretningsplanen" er da i det mindste noget der har taget fat i problemerne her og nu med overforbrug på de statslige budgetter, frem for at ignorere dem og skubbe en stor regning fremad til senere generationer.
Næste ting vi har brug for er en vækst plan. Og jeg vil bide spids på at den plan også nok skal komme indenfor en overskuelig fremtid.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: