____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er ikke os, der har hacket 3F. 

Det er den klare besked som net-aktivisterne i Anonymous sent mandag udsendte på den globale internetside YouTube.

I sagens natur kan BT ikke verificere, at der rent faktisk er tale om den rigtige Anonymous-bevægelse, der i følge dem selv arbejder celle-opdelt i små grupper, der ofte arbejder uafhængigt af hinanden. Og over hele verden.

- Vi foragter folk, der udgiver sig for at være os, mens de selv tryner de aller svageste, siger Anonymous i den professionelt udseende video, hvor en computergeneret kvindestemme taler på baggrund af elektronisk musik og billeder af demonstrationer og arbejdskampe.

- Det har været ulogisk fra starten, at det skulle være de 'officielle' Anonymous-bevægelse, der stod bag angrebet mod 3F. De er kendt for at gå efter store firmaer og det de anser for uetisk virksomhed, og for at kommunikere meget jklart ud, hvorfor de angriber deres mål, siger Nix Ringsted, der har korresponderet med Anonymous og er cyberkrigs-korrespondent for Radio 24/syvs program 'Aflyttet'.

Balladen på nettet startede da en person eller gruppe, der kaldte sig selv Anonymous Danmark, hackede fagforeningen 3Fs hjemmeside, så omkring 30.000 af dagpengemodtagere, nu får forsinket udbetalingen af deres dagpenge.

Det gjorde de angiveligt, fordi gruppen ville støtte restauratør Amin Skov på Vejlegården mod 3Fs blokade, der er et led i den pågående arbejdskamp omkring restaurantens nye overenskomst med den såkaldt 'gule' fagforening Krifa.

Den rigtige  aktivist-gruppen Anonymous, der er kendt for at hacke store firmaer og lave tusindvis af netaktioner mod censur og for total ytrings og informationsfrihed på nettet nu, at det er falske aktivister, der står bag hackingen.

- .Det er ikke frihed at gå ned i løn. Og det er ikke frihed, at de eksisterende medlemmer af 3F på arbejdspladsen blev tvunget til at skifte til Krifa eller blive udsat for lockout - og dermed i praksis blive fyret, hvis de ikke makkede ret. Krifa er ikke en fagforening, siger de rigtige Anonymous.dk i deres video, og i en pressemeddelelse, der også er sendt til BT.

- Lad ikke en gruppe danske tåber ødelægge vores ry og det, som hele vores bevægelse har brugt flere år på at bygge op.

- Vi er Anonymous, vi tilgiver ikke, vi glemmer ikke. Forvent os! slutter You-tube-videoen, der også truer med at afsløre de folk, der står bag hackingen mod 3F. 

- Vi opfordrer alle med kendskab til disse forræderiske kammerater til at gøre deres private oplysninger frit tilgængelige, så andre folk kan konfrontere dem.

Med reference til hacker-angrebet har forbundsformand Povl Erik Skov Christensen fra 3F sagt, at 3F ikke vil lade hætteklædte mennesker betemme, hvad vi tænker og mener" og antydede for to dage siden, at det var direktør Lars Seier fra Saxo bank, havde forbindelse til hacker-angrebet.

 - Normalt kæmper de (Anonymous. Red.) som de svages beskyttere, og så står de i denne sag sammen med Saxo Bank og kapitalen, sagde Poul Erik Skov Christensen - med henvisning til, at Lars Seier Christensen i sympati med Vejlegården havde inviteret 250 mennesker gratis til middag på den blokaderamte restaurant Vejlegården.

- Og hvem er det lige, der betaler de der hackere for at lave de angreb? Det er jo ikke noget, man bare sætter sig til at gøre. Nogen finansierer det her. Jeg beskylder dem ikke for noget, men jeg konstaterer bare, at Saxo Bank allerede har skudt penge i det her, sagde Skov Christensen. - Den udtalelse har fået Seiers advokat til at sende et brev til Skov Christensen, hvor han gør opmærksom på, at såfremt formanden er citeret rigtigt, opfatter han udtalelserne som grove injurier, og at han overvejer at anlægge sag.

I følge cyber-eksperten Nix Ringsted har Anonymous lavet tusindvis af aktioner de seneste år. 

- De har lavet både globale og lokale aktioner. De har jagtet pædofile i de baltiske lande, nazister, store firmaer som de mener hindrer ytringsfriheden, og de var også med under det arabiske forår i blandt andet Egypten, hvor det var dem der åbnede internettet, da Mubarak lukkede det, så oprørerne kunne få deres billeder ud til resten af verden, siger Nix Ringsted til BT.