En midaldrende kvinde fra Nordjylland valgte, at stole på sin GPS, da hun lørdag middag var ude med aviser. Men det skulle hun ikke have gjort. Den elektriske hjælper dirigerede hende nemlig ind af en kuperet vej, der bestemt ikke var noget for den lille Toyota Yaris.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>På trods af heftige bump, og at jordvejen blev smallere og smallere valgte kvinden at fortsætte terrænkørslen - for aviserne skulle ud.

 - På et tidspunkt kommer der et dybt spor, som hun forsøger at undgå ved at trække lidt til højre ind mod skrænten, hvorefter hun ender med at køre lidt op af skrænten og tipper om på siden, forklarer beredskabsmester Tommy Johannesen fra Beredskabscenter Aalborg.

Han ankom kort efter ulykken til stedet, hvor han kom den forulykkede kvinde til undsætning.

 - Da vi ankom stod hun op i den væltede bil. Her kunne hun ikke løfte den tunge dør, så vi tog en stige hen til bilen, løftede døren og hjalp hende ud på bedste gentleman-manér.

Kvinden arbejder som avisbud og beskrives som midaldrende. Under selve ulykken talte hun i håndfri telefon med sin chef, som derfor modtog live-opdateringer under kvindens uheldige kørsel , forklarer beredskabsmesteren.

Kvinden forklarede, at hun er afløser på den pågældende rute. På GPSen læses grusvejen som officiel vej, men var nok tiltænkt firehjulstrækkere. Hvordan det præcis lykkedes hende at vælte om på siden, havde den temmeligt fortumlede dame svært ved at forklare.

- Det, vi tror der sker, er, at hun var bange for at undgå bulen på midten. Derfor trækker hun til højre, og da det højre hjul rammer skrænten, fortsætter hun op af den, siger Tommy Johannesen.

Kvinden kørte max 30 km. i timen. Hun var lettere omtumlet efter uheldet, men havde det efter omstændighederne godt.