Den næstmest populære internetbrowser er nu klar i version nummer fem, som kan hentes nu

Det er kun tre måneder siden, at Firefox officielt landede i version nummer fire – men nu er programmørgruppen bag allerede klar med udgave nummer fem.

Og nummer seks og syv kommer formodentlig inden året er omme. Det betyder, at hvis du vil have mest muligt ud af din Firefox-browser, skal du gå på nettet og hente den seneste version nu.

Den nye version er hurtigere, sikrere o mere stabil og er i stand til at understøtte mange af de nye, spændende værktøjer, som webdesignere har i værktøjskassen for tiden. Det gælder f.eks. CSS Animations, der er et alternativ til Flash, og så er det blevet nemmere at indstille sin browser til at være privat.

Det betyder, at du nu med et snuptag kan sikre dig, at ingen websites sporer din adfærd for f.eks. at sende dig personaliserede reklamer på Google og Facebook.