Ovenfor fortæller tidligere X-factor deltagere, Simone Tandberg og Isabella Østenby, hvad de har lavet ,siden de var med i programmet.

Det kom som en stor overraskelse for både seere og Rasmus selv, at han i årets X Factor-finale måtte nøjes en tredjeplads.

Den syngede tømmersvend var en af favoritterne til at tage sejren i den sidste omgang X Factor i DR-regi, men i finalen blev han slået på målstregen af hans ven Jamie Talbot og Blachmans gruppe Place On Earth.

»Jeg ved sgu ikke, hvad der gik galt. Jeg glæder mig til at se stemmefordelingen. Jeg tror, det er tæt. Vi har alle sammen en fanbase, så om man blev nummer et, to eller tre, så er det bare et tal,« lød det fra Rasmus Therkildsen backstage i DR Byen efter finalen.

»Jeg var fuldstændig knækket, da det blev råbt op, at jeg røg ud. Først var jeg oppe at flyve over, at Jamie gik videre, men så blev jeg fuldstændig rørt over, at det var slut. Jeg er jo følsom, og så begyndte jeg at hulke. Jeg begyndte sgu at græde. Så tog jeg mig sammen og tænkte over, at de andre havde fortjent det.«

Rasmus satser på at komme til at leve af musikken fremover. Han mener, at tidligere X Factor-deltagere, der ikke er blevet til noget efterfølgende, måske ikke har været klar over, hvor meget arbejde det kræver.

»Jeg synes, jeg har forberedt mig. Man kommer til at stå alene, og der skal kæmpes. Men først og fremmest skal jeg lige hjem og sove og så vågne op igen og se hvad der skal ske.«

Han forsikrer også, at hans chef i tømmerfirmaet ikke kræver, at han møder op på arbejde mandag.

»Han har fuld forståelse for det hele. Så jeg bliver ikke fyret, hvis jeg ikke lige møder op de næste par uger. Nu skal vi også rundt på X Factor-turné og spille en masse koncerte,r så der kommer til at ske en masse.«

Læs mere om X Factor-finalen HER.