Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Danmark fik en noget blandet lodtrækning til VM-kvalifikationen i 2018, da de har fået en masse svære kampe i Østeuropa.

Kasakhstan og Armenien var formentlig de værste modstandere fra de to nederste seedningslag. Og de skal begge i Gruppe E, som Danmark også røg i. Armenien har Danmark et godt kendskab til, da de har været i samme pulje i kvalifikationen til VM i 2014 og EM i 2016.

Derudover trak Danmark en svær modstander i tredje seedningslag, hvor Polen venter.

Til gengæld blev Danmark tilsmilet af Fru Fortuna, da stærke mandskaber som Spanien, Tyskland, England og Portugal røg i andre puljer end den danske. Her trak danskerne på papiret den letteste modstander i Rumænien.

Vinderen af hver pulje kvalificerer sig til VM i 2018 i Rusland. Ud af de ni kvalifikationspuljer, skal de otte bedste toere ud i playoff-kampe mod hinanden.

Første kamp i kvalifikationen bliver spillet i perioden 4.-6. september 2016. Det endelig kampprogram ligger først fast senere.

Sådan ser Danmarks pulje, Gruppe E, ud i VM-kvalifikationen:

1. seedningslag Rumænien
2. seedningslag DANMARK
3. seedningslag Polen
4. seedningslag Montenegro
5. seedningslag Armenien
6. seedningslag Kasakhstan

Andre læser også