Varmerekord i Finland, gigant-oversvømmelser i Tjekkiet, Østrig og Tyskland og sommer-sne i de franske og italienske alper. Vejret er af lave i øjeblikket, men ifølge eksperter er selve vejrsituationen ikke så sjælden endda.
Det er en frontzone med både varm og kold luft, der har ligget stille i en længere periode, og det oplever vi hver sommer. At det så er varm luft over Finland og kold luft over det sydlige Europa, er bare tilfældigt.
For Centraleuropas vedkommende er det en overgang mellem varm og kold luft, der har givet de massive nedbørsmængder. Og p.g.a. bjergene i området, bliver der genereret ekstra meget nedbør.
- Det usædvanlige er, at vejret normalt bevæger sig fra vest mod øst, hvilket vil sige, at hvis et regnvejr kommer fra Alperne vestfra, så er det den vestlige del af Alperne, der får mest nedbør. Men denne gang er nedbøren kommet fra nord, hvilket betyder, at det er den nordlige del af Alperne, der har fået mest nedbør. Og den nedbør er så løbet ned i floderne, hvilket har forårsaget oversvømmelserne, siger meteorolog ved DMI Jesper Eriksen.
Han forklarer, at hvis det samme frontsystem havde låst sig fast over Benelux-landene (Holland, Belgien, Luxembourg) eller for den sags skyld Danmark, hvor der er meget fladt, var der ikke sket det store.
Når luften derimod møder et bjerg, bliver den presset til vejrs. Det gør, at luften bogstaveligt talt vrides som en våd karklud, og der dannes det, som kaldes stigningsregn.
- Men det er kun på vindsiden af bjerget, at luften tvinges til vejrs. På læsiden kommer der så mindre nedbør. Men denne gang var læsiden på den sydlige del af Alperne, siger Jesper Eriksen.
Klimatolog og pressechef ved DMI, Niels Hansen, forklarer, at landene i Centraleuropa også har haft en meget våd maj, hvilket også spiller en rolle i de massive oversvømmelser.
- Jorden er mættet, og den lodrette vandbevægelse ned gennem jorden er simpelthen ikke hurtig nok til at bidrage konstruktivt til at komme af med vandet. Det gør, at vandet skal løbe af på overfladen og derfor løber ud i floderne, siger han.
Han fortæller samtidig, at lige præcis i denne situation spiller den globale opvarmning ikke den store rolle.
- Havde vi taget nøjagtig det samme vejrsystem det nøjagtigt samme sted under de præcist samme betingelser, men uden den halve eller hele grad atmosfæriske, globale opvarmning gennem de sidste 100 år, havde vi måske fået en smule mindre nedbør ud af det, fordi en koldere atmosfære kan indeholde en mindre mængde vanddampe. Men det ville ikke dreje sig om mere end få millimeter. Det er et enkelt vejrfænomen, og du kan ikke spore den globale opvarmning i et enkelt vejrfænomen, siger Niels Hansen.
