Rumæneren Marinela Benea skal være taget i rumænsk politis varetægt, efter hun angiveligt rev sin mand, Ionel Popa, så hårdt i testiklerne i forbindelse med et skænderi, at han efterfølgende måtte hasteindlægges. »Han fortjente det,« siger hun.

39-årige Ionel Popa var vendt fuld hjem fra arbejde mandag, efter han havde indviliget i at lade sig lønne i vin snarere end penge, til sin kones store frustration.

Det skriver engelske Metro.

I sin berusede tilstand havde han ifølge Marinela Benea været yderst generende og krævet, at hun blev oppe hele natten for at holde gang i ildstedet i ægteparrets bolig i byen Dragomiresti, så han ikke kom til at fryse.

Da han efter hendes udsagn bliver en anden person, når han har drukket, ville hun ikke sætte sig imod ham og gjorde derfor, som han forlangte.

Dovenskaben blev det sidste

Dagen efter blev hans dovenskab dog dråben, der fik bægeret til at flyde over hos hans kone, som havde fået nok af den fordrukne mand, hun havde været gift med i 15 år.

Da hun morgen efter den lange nat bad ham hjælpe til i huset, nægtede han blot og råbte fra sengen, at hun ikke havde nogen ret til at hundse med ham.

»Jeg sagde til ham, at han ikke var den mindste smule mand og tog fat i hans testikler. Det er ikke min skyld, at han i valgte at trække sig væk i samme øjeblik,« fortæller hun og tilføjer, at hun ikke var klar over sin egen styrke og i øvrigt ikke angrer.

Hun mente desuden i øjeblikket, at lidt is nok kunne klare skaderne på sin husbonds ædlere dele, selvom Ionel Popa insisterede på at ringe efter en ambulance.

Manden måtte hasteopereres

Skaderne på Ionel Popas vedhæng var imidlertid så voldsomme, at han ankomsten til hospitalet blev kørt direkte ind på opreationsstuen.

Paramediciner Aurora Popa fortæller, at hans pung var iturevet i en sådan grad, at hans venstre testikel ikke længere befandt sig i den, men hang uden for hans krop.

Ionel Popa har efterfølgende nægtet hårdnakket, at hendes overfald på ham, skulle skyldes hans dovenskab. Han beskylder hende i stedet for at have angrebet ham, fordi han ikke havde købt blomster til hende på Kvindernes internationale kampdag.

Ionel Popa er stadigvæk til observation, og det rumænske politi er sat til at opklare sagen.