'Før frosten'-instruktøren Michael Noer mistede kontakten til sin far, og det skabte en vrede, så han lærte at tro på sig selv. Hele vejen til Hollywood.
»Jeg så ikke min far i 20 år. Det er ikke noget, man skal ønske for nogen. Jeg blev forsonet med ham, men jeg har også skullet give mig selv lov til at være vred.«
Sådan siger filminstruktør Michael Noer, der mistede kontakten til sin far, da han var bare syv år gammel.
Mere om hans far om lidt.
Den 40-årige filminstruktør er en af Danmarks mest ombejlede instruktører herhjemme. Og meget vel det næste internationale stjernenavn i liga med Thomas Vinterberg, Susanne Bier og Lars von Trier.
Siden sin forrige Hollywood-film, 'Papillon', med skuespilleren Rami Malek - ham, der spiller Freddie Mercury i 'Bohemian Rhapsody' - er Michael Noer imidlertid vendt hjem til Danmark.
B.T. møder Michael Noer en eftermiddag på Nordisk Films kantine i Valby. I afslappet mørkt tøj, der afspejler hans mørke film, sidder vi foran hinanden.
Og vi taler løs uden bagkant.
Vi taler om hans nye populære og barske film 'Før frosten’ om en fattig bonde, spillet af Jesper Christiansen, som går gennem ild, vand, mord og moralske forfald for at skaffe sin datter og to stedsønner et bedre liv i 1800-tallets Bondedanmark.
Han sælger sin datter, sine marker og sin gård til en rig herremand. Og det er bare begyndelsen.
»Uden at afsløre for meget begynder han med tre børn, og han har ikke samme antal, da filmen er slut,« siger han kryptisk om filmens handling.
Michael Noer er blevet far til to børn, og det har fået ham til at tænke over faderskabet. Og på den far, der forsvandt fra hans liv, da han var en lille knægt.
Han lægger hånden på min. Det gør han tit, når han taler. Et bemærkelsesværdigt blødt karaktertræk fra en instruktør, der som regel laver maskuline, hårde film som gangsterdramaet 'Nordvest' og fængselstragedien 'R'.
»Vi mistede kontakten, og jeg vidste ikke hvorfor. Som syvårig accepterede jeg aldrig min mors svar, der lød: 'Det har ikke noget med dig at gøre.' Så i 20 år gik jeg rundt og spurgte mig selv vredt, hvad var galt med mig?«
Michael Noer voksede op hos sin mor i en lejlighed. Gennem sin mor og mormor lærte han at tale om følelser.
Men fraværet af faren gjorde Michael Noer til en usikker, indadvendt dreng i skolen. Og inden i den generte dreng var der en frembrusende vrede.
»Jeg ville vinde over ham. Jeg var besat af at slå min fars banerekord i atletik, så det har jeg også gjort. Jeg kom endda i en rekordbog,« siger han.
Og selvom vreden stammede fra en fraværende far, og det først og fremmest var følelser, han lærte at tale om hjemme i lejligheden, roser han også sin mor for at have udviklet sit drive.
»Et eksempel kunne være, når jeg afleverede fodbolden til modstanderne, som scorede. Og så komme ind i omklædningsrummet og skulle æde nederlaget helt alene.«
»Hun lod mig æde nederlaget, men støttede mig ved at sige: 'Ved du hvad: Hvis du er hurtigere end alle andre, skal du bare løbe og gå til atletik.' Så pressede jeg mig, til jeg pissede blod.«
Noer kæmpede med sin maskulinitet. Det var først, da han havde fundet sit kald i livet som filminstruktør, han fik modet til at opsøge sin far. 27 år gammel.
»Der kunne jeg svare, at jeg lavede film. Det var min måde at gø på. Det blev min maskulinitet,« siger han.
»Jeg sagde tak, fordi du har været min far, fordi du har givet mig en nem sejr. Og den sejr er, at jeg vil være en bedre far,« siger Michael Noer.
»I kraft af at jeg har fået børn, har jeg kunnet hvile mig i at kunne føle mig som mere mand end min far. Og det er ikke for at pege fingre ad min far. Det er for at kunne hvile mere i mig selv.«
Han fik en endelig en forklaring på, hvorfor han ikke havde haft en far.
»Min far undskyldte ikke, men sagde, han var berøringsangst, så en dag blev til en uge, en uge til en måned, en måned til år. Jeg har forsonet mig med hans svar, selvom det ikke er fyldestgørende.«
Faren arbejdede som nærbetjent i Esbjerg og var en meget vellidt en af slagsen, som mange i lokalområdet holdt af.
»Han var en mandemand, der løb og trænede, og som havde et lidt firkantet syn på verden. Han var også kvik og havde masser af humor,« fortæller Michael Noer, der var mere interesseret i kultur og bøger.
»Politisk og socialt var han et andet sted. Men ikke emotionelt. Jeg lærte, at man godt kan være et ordentligt menneske, selvom man ikke har haft kontakt til sin søn,« siger Michael Noer, der har dedikeret sin nye film 'Før frosten' til sin far.
»Men han nåede ikke at se den. Han døde i sommer af en aggressiv kræftform, inden filmen blev færdig,« siger Michael Noer.
Hans far blev 68 år gammel.
»Jeg savner ham. Ligesom da jeg var dreng. Nu er han væk for anden gang. Og jeg er ked af at have mistet det spejl.«
