Et stort lagersalg kunne ikke redde Merethe Kasten fra konkursen. Nu er butikken lukket. Kunderne strømmede til, men det gjorde pengene ikke. Selvom interessen for modetøj i store størrelser har hovedpersonen fra "Merethes Mave", Merethe Kasten, nu drejet nøglen om og er gået konkurs med sin butik Merethe K. i Fredericia.

Skifteretten i Kolding konkursbehandler ifølge Ekstra Bladet netop nu Merethe Kastens selskab.

Merethe Kasten fik ellers en flyvende start på sin butik, som hun åbnede i marts 2006. Kunderne strømmede til for at blive betjent af kvinden, der på tv har ladet hele Danmark følge hendes kamp mod kilo og dårligt selvværd.

Men mange kunder var ikke nok. Allerede i foråret lukkede hun butikken og gik i betalingsstandsning med håbet om, at et megalagersalg kunne afvikle det store varelager og skabe en balance i økonomien. Det lykkedes dog ikke at få økonomien på højkant.

-Når jeg har besluttet at lukke, hænger det sammen med, at jeg i lang tid har lidt af en svær depression og ikke har været i stand til at passe mit arbejde, lyder det dengang fra Merethe Kasten.

Psyken var dog ikke det eneste, der så sort ud. Regnskabet for Merethe K. viste det første år, at hun trods de mange kunder kun formåede at få 81.868 kroner i overskud.