Den treårige Aylan Kurdis tragiske druknedød i Middelhavet har udløst stærke reaktioner over hele verden. Et væld af tegninger har udtrykt empati over drengens skæbne, men også satire over den omverden, som kunne lade det ske.
I sit seneste nummer har det satiriske magasin Charlie Hebdo bragt to tegninger, der tager udgangspunkt i tragedien, hvor den treårige syriske dreng Aylan Kurdi blev fundet druknet ved den tyrkiske kyst. Den ene tegning viser Aylan Kurdi liggende livløs i vandkanten, og bagved ser man en plakat med reklame for den amerikanske madkæde McDonald’s med teksten: »To børnemenuer til prisen for en.« Aylans femårige bror Galip og deres mor druknede også, da deres båd forsøgte at nå den græske kyst ved øen Kos. Familiens far overlevede.
Den anden tegning bærer overskriften »Bevis på at Europa er kristent.« Den viser en Jesus-lignende skikkelse, der går på vandet, og ved siden af ser man et barn med hovedet i vandet, og man kan antage, at drengen er inspireret af Aylan Kurdis skæbne. Tegningen er forsynet med teksten: »Kristne går på vandet, muslimske børn synker.«
Voldsom kritik i Frankrig
Tegningerne har vakt voldsom kritik i Frankrig og på de sociale medier. Efter terroren mod Charlie Hebdo i januar 2015, hvor 12 blev dræbt, opstod en omfattende sympati for Charlie Hebdo og udtrykket »Je suis Charlie« blev et ofte anvendt udtryk for dels sympati med de dræbte og magasinet, dels udtryk for et forsvar for ytringsfriheden. Formanden for Danske Bladtegnere, Lars Refn, afviser, at magasinet ville gøre grin med Aylan Kurdi eller flygtningene: »Man ser på tegningen med en vis væmmelse, men Charlie Hebdo vil jo ikke latterliggøre drengen eller hans familie. Det er i mine øjne en satire over velfærdsstaten og dens manglende omsorg for flygtningene.«
Magasinets kontor blev ramt af en brandbombe i 2011, og selv efter terrorangrebet i januar 2015 var der kritiske røster, der udtrykte harme over magasinets tegninger af profeten Muhammed. Debatten om magasinets tegninger og den fortsatte kritik af magasinets tegninger af Muhammed fik magasinets berømte tegner Luz til for tre måneder siden at erklære, at han ikke mere ville tegne Muhammed.
De nye tegninger kan tolkes på mange måder, og mange ser dem som en kritik af Europa og den manglende empati for flygtningenes skæbne, men andre udtrykker på de sociale medier væmmelse over magasinets tegninger og skriver, at de ikke mere vil sige »Je suis Charlie.«
Tegningerne er lavet af satirikeren Laurent »Riss« Sourisseau, der siden angrebet på Charlie Hebdo har haft livvagt. Riss blev ramt i skulderen under angrebet og blev siden fungerende redaktør af magasinet.
Det muslimske nyhedsbureau Al Jazeera skriver, at en gruppe ved navn Society of Black Lawyers er ved at forberede et retsligt søgsmål mod Charlie Hebdo for at opfordre til had og forfølgelse. På den anden side citerer den britiske avis Independent en anden gruppe, Quiliam, der bekæmper radikalisering i muslimske miljøer, for et forsvar for Charlie Hebdo. I avisen er organisationens talsmand, Maajid Nawaz, citeret for følgende vurdering:
»Smag er altid til debat, men disse tegninger er en stærk fordømmelse af vores negative holdninger til flygtninge. McDonald’s-tegningen er en skarp kritik af den hjerteløse europæiske forbrugsmentalitet i mødet med den værste humanitære tragedie i vor tid.«
Tryk på »bagsiden«
Også Lars Refn vurderer, at tegningernes satire er rettet mod den verden, som lod Aylan drukne: »Man skal også bemærke, at de to tegninger er trykt på bagsiden, som Charlie Hebdo altid gør med tegninger, der er blevet frasorteret som forsideillustration. Hvis man ser på forsiden, så ser man en velbjærget fransk borger, der bruger en flygtning som fodskammel og teksten: »Velkommen til immigranterne. Lad som om I er hjemme.«
Der er altså i bladet en stærk satire over Frankrig og andre samfunds manglende forståelse og medfølelse med flygtningene og Aylan.«
