Den danske sanger Shaka Loveless befinder sig netop nu i Nice i Frankrig, hvor han er på ferie sammen med sin kæreste.

Som mange andre er den 32-årige sanger og rapper rystet over situationen på den franske riviera. For at markere sin sorg har Shaka Loveless sent i går aftes lagt et billede op på sin Instagram-profil af den strækning, Nice er berømt for. Nemlig strandpromenaden, som normalt emmer af liv.

Torsdag aften kørte en gerningsmand en lastbil ind i en folkemængde, mens byen var midt i fejringen af den franske nationaldag, Bastilledagen. Mindst 84 personer har mistet livet i den forfædelige ulykke, som også fandt sted i en by, som er et stort turistmål.

»Mit hjerte græder for Nice!! Aldrig har jeg set promenaden så stille. Kun blå blink!« skriver Shaka Loveless om den tragiske situation.

Cirka 500 mennesker har indtil videre medgivet deres sympati og glæder over, at der intet er sket Shaka Loveless og hans kæreste.

BT forsøger at få en kommentar.