Samuel Forrest blev i januar fanget i sit livs sværeste dilemma, da han blev tvunget til at vælge mellem sin kone og sin nyfødte søn.

Samuel Forrest, der kommer fra New Zealand, bor i Armenien sammen med sin kone og hendes familie. Den 21. januar blev han far for første gang, da hans kone fødte en søn, som fik navnet Leo. Men det, der skulle have været en lykkelig familieforøgelse, endte med at stille ham i et meget svært dilemma.

Blot få timer efter fødslen konstaterede lægerne, at den nyfødte dreng har Downs Syndrom, og det fik moderen til at stille Samuel Forrest et helt urimeligt ultimatum. Hun kunne ikke forlige sig med at skulle have en søn med Downs Syndrom. Ifølge Samuel Forrest bringer et barn med denne diagnose skam over hele familien i Armenien. Derfor bad hans kone ham om at vælge mellem at forblive gift med hende - og bortadoptere barnet - eller selv beholde deres nyfødte søn.

Andre læser også:

Beredskabet pumper på livet løs på Fyn og i Sønderjylland

Poul er familiefar: Derfor har jeg i hemmelighed altid gået til prostituerede

Samuel Forrest valgte det sidste. Hans kærlighed til Leo var allerede så stærk, at han ikke kunne se, hvordan han nogensinde skulle kunne forlade sin søn.

»Da jeg så ham første gang, kiggede jeg bare på ham og sagde, 'Han er smuk, han er perfekt og der er ingen tvivl om, at jeg skal beholde ham',« fortæller han til ABC News.

Samuel Forrest kunne ikke få sig selv til at forlade sin søn. I stedet valgte han sin kone fra.
Samuel Forrest kunne ikke få sig selv til at forlade sin søn. I stedet valgte han sin kone fra. Foto: privatfoto
Vis mere

En uge efter fødslen anmodede hans kone om skilsmisse. Det efterlod den nybagte far i et fremmed land og helt alene med en nyfødt søn. Derfor har han siden konen forlod ham kæmpet for at samle penge ind, så han kan tage sin søn Leo med sig hjem til New Zealand, hvor han kommer fra.

Målet var, at der skulle samles penge nok ind til at Samuel og Leo kunne rejse tilbage til New Zealand, hvor Samuel kunne få sig et deltidsjob og bruge resten af tiden på at tage sig af sin søn.

Men under overskriften 'Bring Leo Home' er der blevet samlet næsten 170.000 dollar ind. Det svarer til mere end en million danske kroner.

Det er mere end nok til at Samuel Forrest og Leo kan komme hjem til New Zealand, og derfor vil han også forære en del af de indsamlede penge til organisationer, der støtter forældre til handicappede i Armenien og de børnehjem, der tager sig af børn med Downs Syndrom, som bliver forladt af deres forældre i landet.

»Vi vil dele indsamlingen med det eneste børnehjem i Armenien, som tager sig af flere efterladte børn med Downs Syndrom og andre organisationer, der hjælper disse børn,« siger Samuel Forrest.

I Armenien bringer et barn med Downs Syndrom skam over hele familien. Derfor forlod Leos mor ham få timer efter fødslen. Hun tvang Samuel Forrest til at vælge mellem hende og sit nyfødte barn. Han valgte sønnen.
I Armenien bringer et barn med Downs Syndrom skam over hele familien. Derfor forlod Leos mor ham få timer efter fødslen. Hun tvang Samuel Forrest til at vælge mellem hende og sit nyfødte barn. Han valgte sønnen.
Vis mere