Han gik under kodenavnet »Delfin«, og hollandske efterforskere har i årevis ledt efter ham. For han er en nøgleperson i nedskydningen af passagerflyet MH17 over Ukraine, siger de. Nu har et britisk medie gennem imponerende detektivarbejde »med høj sandsynlighed« fundet ham.

De fleste delfiner foretrækker varmere klimaer og er kendt for at være relativt begavede, så det militære kodeord kunne have været bedre valgt. For »Delfin« var en russisk topofficer, og han opererede i krigszonen i Ukraine - og under en telefonsamtale kom han temmeligt kluntet til at afsløre sin identitet.

En undersåt ringede i juli 2014 til ham for at tale om en vigtig militærkonvoj, og det var tydeligt på undersåttens ærbødighed, at »Delfin« var højtrangerende. Men som i en scene fra satiren »Spy Hard« kom undersåtten til at røbe chefens navn eller rettere: Han rodede rundt i chefens fornavn og efternavn, og »Delfin« korrigerede ham og sagde sit rigtige navn.

»Jeg hedder Nikolaj Fjodorovitj, vær hilset«, sagde han stift.

Hvis det var en thriller, hvis det f.eks. var et afsnit af »Homeland«, kunne det være den detalje, som fik alle brikkerne til at falde på plads. For en udenlandsk efterretningstjeneste aflyttede samtalen og gav oplysningerne videre til de hollandske havarimyndigheder, som efterforsker nedskydningen af passagerflyet MH17 over Ukraine i 2014.

Og myndighederne var dermed kommet et skridt videre i afsløringen af den mystiske »Delfin«. De vidste nu, at han hed »Nikolaj Fjodorovitj«, men »Fjodorovitj« var ikke hans egentlige efternavn, det var et patronym - et efternavn dannet af faderens fornavn - og det var ikke det navn, som han officielt var kendt under i det russiske militær.

sidste år appellerede de hollandske myndigheder om hjælp: Hvem er »Delfin« alias »Nikolaj Fjodorovitj«?

Her er telefonsamtalen i juli 2014, hvor en russisk topofficer med kodenavnet »Delfin« afslører sit rigtige navn, fordi en undersåt bytter om på hans fornavn og patronymikon. Myndighederne vidste nu, at hans rigtige navn var Nikolaj Fjodorovitj – men hvem var han?
Her er telefonsamtalen i juli 2014, hvor en russisk topofficer med kodenavnet »Delfin« afslører sit rigtige navn, fordi en undersåt bytter om på hans fornavn og patronymikon. Myndighederne vidste nu, at hans rigtige navn var Nikolaj Fjodorovitj – men hvem var han?
Vis mere

 

Det britiske medie Bellingcat mener nu at have svaret.

Sammen med sine partnere har Bellingcat udpeget en russisk topofficer som hovedmistænkt, nemlig generalløjtnant Nikolaj Fjodorovitj Tkajov. Han er chefinspektør for militæret i det russiske centraldistrikt og har base i Jekaterinburg i Uralbjergene, men i juli 2014 befandt han sig angiveligt blandt de russiske styrker og medløbere i Østukraine.

Hvis Bellingcat har ret, ligner det et gennembrud i efterforskningen. For dermed er den mystiske »Delfin« blevet afsløret som en russisk general, og dermed peger beviserne endnu tydeligere på én hovedskyldig for nedskydningen af passagerflyet, som dræbte 298 mennesker: Rusland.

Og her er, hvad Bellingcat og dets partnere gjorde - baseret på deres egen netop offentliggjorte web-rapport:

For det første indsnævrede de feltet af kandidater. Der er 3,5 mio. russiske soldater - aktive og i reserven - og der er tæt på 10.000 officerer med rang af oberst og opefter. Russiske ledere beskrev i 2014 »Delfin« som »general« - dem er der kun 877 af. og der er kun én relevant general, som hedder »Nikolaj Fjodorovitj.« Og det er Nikolaj Fjodorovitj Tkajov, som har den russiske rang »generaloberst« - nogenlunde svarende til en dansk generalløjtnant.

Men mistanken skulle underbygges, og eftersom Tkajov officielt ikke var i Østukraine - eftersom russerne officielt ikke er i Østukraine - skulle Bellingcat ikke forvente en tilståelsessag. Men briterne havde »Delfins« stemme fra de aflyttede telefonsamtaler, og Bellingcats russiske partner gennemførte to længere skin-interviews med general Tkajov om ufarlige emner, bl.a. et militært jubilæum i Jekaterinburg, og dermed fik de hans stemme i kassen.

Lydoptagelserne blev sendt til sammenligning hos to retsvidenskabelige institutioner - National Center for Media Forensics på University of Colorado i USA og Forensic Science Centre of Lithuania i Litauen. Og begge institutioner konkluderede uafhængigt, at der formentlig var bid. Amerikanerne sagde, at det var 428 gange så sandsynligt, at general Tkajov var »Delfin« frem for en tilfældig russisk mand, og de litauiske forskere fastslog, at der »med høj sandsynlighed« var tale om et personsammenfald.

Læg dertil de andre sammenfald, bl.a. navn og rang, og det ligner et bingo.

General Tkajov afviser selv over for Bellingcat at være den mystiske »Delfin«, og han nægter overhovedet at have været i Østukraine i 2014.

Rusland ville kun indsætte en general, som havde Kremls fortrolighed. Og general Tkajov har tidligere løst ømfindige russiske opgaver, bl.a. i Syrien. Her deltager han – yderst til venstre i billedet – i en officiel lykønskningsceremoni i Kreml i 2007. Det er præsident Putin i den anden ende af håndtrykket.
Rusland ville kun indsætte en general, som havde Kremls fortrolighed. Og general Tkajov har tidligere løst ømfindige russiske opgaver, bl.a. i Syrien. Her deltager han – yderst til venstre i billedet – i en officiel lykønskningsceremoni i Kreml i 2007. Det er præsident Putin i den anden ende af håndtrykket.
Vis mere

 

Men hvorfor betyder den sansynlige afsløring noget?

Den betyder noget, fordi Rusland og dets medløbere i det østlige Ukraine aldrig har erkendt sin skyld skyld og gjort, hvad USA f.eks. gjorde, da amerikanerne i 1988 ved en fejl nedskød et iransk passagerfly. USA undskyldte senere og udbetalte 61,8 mio. dollars i erstatning.

I stedet har russerne beskyldt det ukrainske flyvevåben for at have nedskudt MH-17, og de har ført en personlig hetz mod de hollandske efterforskere og også mod de efterladte til ofrene på MH-17. Og alt sammen uden andet bevis end stråmænd i deres egne propagandamedier.

Derfor er MH-17 blevet til et langtrukkent og internationalt detektivarbejde, som - efterhånden som det skrider frem - bliver mere og mere pingtigt for Rusland. Afsløringen af »Delfin« som russisk general er bare det seneste eksempel. Tidligere har Bellingcat og andre medier gennem en halvanden år lang open source efterforskning bl.a. fastslået, at dødsmissilet kom fra en helt specifik russisk missilrampe:

I juni 2014 sendte Kreml forstærkninger fra 53. Missilbrigade i Kursk i Rusland til Østukraine, og det var en enkelt rampe fra brigaden - Buk 332 - som 17. juli blev aktiveret på en mark ved Snizhne mellem Donetsk og Krasnodon. Vidner filmede og fotograferede rampen i real time, de tweetede om den, og enkelte billeder viser kondensstriben fra affyringen af et missil klokken 16.20 - præcis det tidspunkt, hvor et missil blev affyret mod MH-17.

Bagefter viste andre optagelser, at Buk 332 skyndsomt blev kørt tilbage til Rusland, og hvor rampen før havde fire uaffyrede missiler, havde det nu kun tre. Ét missil var blevet affyret.

Her er et satellitbillede taget 17. juli 2014 klokken 11:08 lokal tid i Makiivka øst for Donetsk. Det viser konvojen med Buk 332-missilrampen og følgebiler. Billedet er offentliggjort af den uafhængige sikkerhedspolitiske tænketank Stratfor og taget fra de hollandske myndigheders rapport.
Her er et satellitbillede taget 17. juli 2014 klokken 11:08 lokal tid i Makiivka øst for Donetsk. Det viser konvojen med Buk 332-missilrampen og følgebiler. Billedet er offentliggjort af den uafhængige sikkerhedspolitiske tænketank Stratfor og taget fra de hollandske myndigheders rapport.
Vis mere

Uafhængige efterforskere har også udpeget den mand, som angiveligt kommanderede Buk 332 den dag, nemlig en russisk krigsveteran ved navn Sergej Dubinski. Han fungerede som efterretningschef for en russisk milits i Østukraine, og på lydoptagelser kan man høre, hvordan han 17. juli 2014 kommanderede rundt med missilenheden. En ukrainsk domstol udstedte mandag en anholdelsesordre på Dubinski, som ifølge Kiev Post lever trygt og rigt i Rostov i Rusland.

Men kraftige russiske jord-til-luft missiler dukker ikke pludselig op i en krigszone, og en tilfældig Sergej kan ikke uden videre bemægtige sig en selvkørende missilrampe og stille den op på en mark og affyre mod et passagerfly. Som den hollandske havarikommission beskrev sidste år - det kræver en stærk russisk kommandostruktur, som kan rekvirere missiler og enten tillade eller beordre missilangreb mod fly, og »Delfin« er en nøgleperson i den struktur, hed det.

Og nu er han »med høj sandsynlighed« fundet.