Den første patient til at modtaget et kunstigt hjerte, fra det franske firma Carmat, er død. Det sker blot 75 dage efter at transplantationen fandt sted.

Den 76-årige franske patient døde i søndags, efter at have modtaget hjertet i december. Han var den første i verden til at modtage et sådant hjerte, efter at de franske myndigheder gav grønt lys til indgrebet i september sidste år.

Det kunstige hjerte er lavet af såkaldte bløde biomaterialer, og ved hjælp af en lang række sensorer efterligner det et rigtigt hjertes sammentrækninger.

Dødsårsagen er endnu ikke blevet klarlagt, udtaler hospitalet.